Budbringer af dårlige nyheder

Tillidsrepræsentanten bruges ofte som budbringer. Så slipper lærer og leder for selv at skulle sige noget ubehageligt til kollegerne

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tre lærere går uafhængigt af hinanden til deres tillidsrepræsentant og fortæller om problemer med en bestemt kollega. Tillidsrepræsentanten finder ud af, at der er knas i samarbejdet, men hvordan skal han tackle det. Er det ikke i første omgang en sag, de tre lærere selv må løse med deres kollega? Måske har de slet ikke prøvet at tale med ham? Er det overhovedet en sag for tillidsrepræsentanten?

Eksemplet er til diskussion blandt deltagerne på et kursus for tillidsrepræsentanter. Flere deltagere forklarer, at de som tillidsrepræsentanter ofte påtager sig for mange forskellige roller. Det er svært at finde ud af, hvornår man kan tillade sig at sige fra.

Kursisterne fortæller også, at ledelsen bruger dem som budbringere af dårlige nyheder til en lærer.

Nogle gange er det måske en god idé at være budbringer, men ofte sker det også, selv om problemet egentlig ligger uden for tillidsrepræsentantens kompetence. I de to nævnte situationer må det være tillidsrepræsentantens opgave at sige fra, lyder konklusionen på debatten.

Egen dagsorden

Skyld og skam er følelser, som tillidsrepræsentanterne kender, fordi de tager kollegers problemer på skuldrene og sommetider også påtager sig at løse problemerne.

- Jeg forsøgte mig både som læge, socialrådgiver og skoleleder, siger en kvindelig deltager, efter de på kurset har spillet rollespil, hvor hun var tillidsrepræsentanten.

I rollen skulle hun tale med en lærer, der netop var kommet tilbage på skolen med nedsat timetal efter en lang sygemelding. Læreren fungerede ikke i jobbet, fordi hun stadig havde det for dårligt, og hendes forhold til kollegerne var heller ikke godt. Tillidsrepræsentanten skulle tale med hende om at langtidssygemelde sig.

- Da vi i gruppen skulle planlægge spillet, talte vi netop om vores rolle som budbringere. Vi ville vise, at tillidsrepræsentanten faktisk tog skolelederens ansvar. Det var jo skolelederen, der havde bedt tillidsrepræsentanten om at tale langtidssygemelding med læreren, fordi det var lettere, end hvis lederen skulle fortælle læreren, at hun nok blev afskediget, siger en kursusdeltager.

- Det her har vist noget meget tydeligt for mig, siger en anden.

- Næste gang jeg har en vanskelig samtale i sådan en sag, vil jeg sætte min egen dagsorden inden mødet, og så vil jeg gå helhjertet ind for dén.

Psykolog Hanne Museth, som underviser, beder ham om straks at skrive det, han lige har sagt, på tavlen.

- I skal selv sætte jeres dagsorden. I skal vide, hvad I vil, og at I tager denne samtale, fordi I ønsker at hjælpe læreren. Det kan godt være, at hun ikke kan se det i situationen, men I skal vide det med jer selv.

En teknisk løsning

Hvad gør en samtale vanskelig? Hvad er svært ved at være tillidsrepræsentant?

Med disse to spørgsmål går kursisterne i mindre grupper for at diskutere og for at forberede rollespil.

- Det er svært at finde ud af, hvornår jeg er tillidsrepræsentant, og hvornår jeg faktisk er i lederrollen, mener én.

- Hvordan får man sagt noget trist og modbydeligt, så det lyder pænt?

- Som tillidsrepræsentant kan jeg ikke gå til lederen og sige, at en kollega ikke passer sit tilsyn. Heller ikke efter, at jeg har sagt det til læreren selv, siger en anden.

- Det er svært at være tillidsrepræsentant for en god ven.

- Det er også svært at diskutere med én, som man ved lyver.

Grupperne taler om alt det usagte, der ligger og ulmer under et lærerkollegium. Især i forbindelse med fagfordelingen bliver det slemt, at der er så meget, der ikke bliver sagt.

- Når en lærer ikke vil arbejde sammen med en anden, så bliver det blot kaldt en teknisk løsning, når det af skemaet fremgår, at de to nu ikke længere skal samarbejde. Senere kommer den ene lærer måske hen til mig og spørger, hvorfor hun ikke får den bestemte klasse eller det bestemte job. Så anbefaler jeg altid, at vedkommende selv spørger skolelederen. Men når så skolelederen giver læreren en løgnehistorie som forklaring, hvad gør jeg så, spørger en af tillidsrepræsentanterne i gruppen.

Han svarer selv, at han har lyst til at sige, at hvis der er en klage fra én, så er sagen åben, og så må den kunne diskuteres på lærerværelset.

- Men hvad gør man, når en kollega på 63 år kommer, fordi han er sur over, at skolelederen har spurgt, hvor meget han vil kunne få i pension på nuværende tidspunkt. Når jeg så endda ved, at læreren selv har det dårligt med sit arbejde, og at han blokerer for en udvikling af skolebiblioteket. Hvordan siger man, at han bør gå på pension? Kan man det som tillidsrepræsentant?

På hvis side er du?

Kursisterne diskuterer, hvem de er tillidsrepræsentant for. Det er der mange bud på. Dilemmaet står mellem ansvaret for helheden og ansvaret for den enkelte.

- Alle kolleger mener, at vi altid skal være på deres side. Mange råber op om, at vi er for ledervenlige, siger en kursusdeltager.

- Men vi må nok indse, at vi må være nogle dumme svin indimellem, selv om vi egentlig helst vil have, at det er lederen, der har patent på dén rolle.

- I situationer mellem kolleger kan man godt sige til en lærer, at man ikke kun er tillidsrepræsentant for hende, men også for helheden, og at hun altså lige nu står i en konflikt, siger psykolog Hanne Museth.