Ekstra barselsorlov til fædre

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En ny lov giver fædre mulighed for at holde to ugers ekstra barselsorlov. Loven træder i kraft den 1. april 1998 og gælder for fødsler eller adoptioner, som har fundet sted den 15. oktober 1997 eller senere.

De to uger er med ret til dagpenge og skal ligge i umiddelbar forlængelse af den nuværende barselsorlov på 24 uger. Forlængelsen af barselsorloven kan alene benyttes af fædre, så hvis de ikke vælger at holde ekstra orlov, bortfalder de to uger.

Hidtil har fædre kun haft ret til to ugers orlov med løn inden for de første 14 uger efter fødslen. Desuden har de nybagte forældre mulighed for at dele de sidste ti uger af barselsorloven på 24 uger.

Powered by Labrador CMS