Romeo og Julie på tysk

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En radioføljeton på tysk i ti afsnit handler om mødet mellem Romeo og den berømte popstjerne Julie. Serien byder på kærlighed, komik og absurde situationer. Hvert afsnit varer fem-syv minutter, og sproget er enkelt. Første afsnit sendes fredag den 27. februar klokken 22.00 på P1. Programmet henvender sig til folkeskolen og gymnasiet.

Serien er en nordisk samproduktion, og den sendes samtidig i Sverige, Finland, Norge og Danmark. Hver uge kan lytterne sende forslag til, hvordan historien skal udvikle sig. Skriv på tysk. Fantasi belønnes. Der er fire præmier hver uge. Efter alle ti afsnit er sendt, udloddes desuden cd'er med hele føljetonen. Ugens spørgsmål - såvel som ugens vindere - findes på adressen www.ur.se/romjul. Svar sendes til romjul@schartz.pp.fi

På Internettet findes desuden radioprogrammet, manuskriptet - med gloser at klikke på- sproglige øvelser samt en illustration til hvert programafsnit med støtteord til efterbehandling. Der er også mulighed for at klikke på detaljer i tegningen for at lære det tyske ord.

Powered by Labrador CMS