Børn af sindslidende

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På Rønshoved Højskole afholdes 24.-26. april seminar om socialt arbejde med børn af sindslidende. Målgruppen er fortrinsvis ansatte på socialkontorer, sundhedsplejersker og hjemmehjælpere. Men også skolelærere, skolepsykologer og andre med tilknytning til børn af sindslidende kan få udbytte af seminaret.

Seminaret er tilrettelagt af Ellen Herkild ud fra hendes personlige erfaringer med emnet. Hun har fået støtte fra Socialministeriet, for at prisen kan holdes nede på 730,- kroner per deltager. Prisen dækker ud over seminaret kost og logi. Yderligere oplysninger kan fås på telefon: 3135 0557.