Det var lige efter bogen, da jeg endnu en gang fik et debatindlæg retur. Forklaring: For at sætte min pointe i perspektiv - at DLF's hovedopgave er at kræve overkommelige arbejdsforhold for folkeskolelærerne - tog jeg indledningsvis udgangspunkt i lokale medlemsaktiviteter i den 'lette' genre: Juletræsfældning, teaterbesøg med ostespisning og bowlingkonkurrence.

Det mener redaktøren ikke er 'forståeligt for alle' (. . .) Derfor fik jeg indlægget retur med pålæg om at tilvirke det efter redaktørens verdensbillede. Endnu et påskud for at hæmme mig i min debatudfoldelse i Folkeskolen.

Det må her tilføjes, at indlægget var under 1.750 enheder, som er normen for, hvad der vil blive bragt - ifølge kolofonen vedrørende indlæg fra medlemmer!

Lad mig sige det straks: Jeg sejler ikke under andres flag - kommer aldrig til det! Og det rager mig ikke det mindste, at en person, der har studeret til redaktør af Folkeskolen, får sanktvejtsdans, når jeg skriver i Folkeskolen!

At jeg må finde mig i redaktørens censur - som han kalder redigering - er en helt anden sag. Men det er farligt og betænkeligt, når der går råd i de demokratiske idealer! Ikke for mig, men for redaktøren! Jeg kan fint leve med hans talentløse fiflen med ytringsretten i Folkeskolen. Men kan han - i længden?

Og så er jeg spændt på, hvilket password kammerat Thejsen lancerer næste gang, jeg får et indlæg retur!

Niels Christian Christensen

Hjørring

Svar:

Mens Niels Christian Christensen arbejder på at udvikle sit martyrium, kan jeg oplyse bladets øvrige læsere om, at jeg ikke har nægtet at optage noget. Jeg har blot bedt om at få nogle linier gjort forståelige. Mit brev lød i sin helhed:

'Hermed tilbagesender jeg dit debatindlæg, som jeg må bede dig ændre, så det er forståeligt for alle. De første linier forekommer meget lokalt orienterede, så de skal enten slettes eller uddybes.'

Thorkild Thejsen

redaktør