Til Steen Brastrup

Erhard Jakobsen har ikke levet forgæves. Siden han sendte spøgelser gennem skolen i 70'erne, er den politiske ånd forsvundet, ikke blot fra skolen, men fra en stor del af befolkningen. Det manglende politiske engagement har ikke kun lagt en bombe under de traditionelle partiers eksistensberettigelse, men ligeledes under det danske demokrati. Godt nok er den danske befolkning blevet mere politiske i deres indkøb, der bliver købt økologisk som aldrig før, men deltagelsen i lokalsamfundet synes at have sin begrænsning til de nærmeste.

De netop afsluttede opstillingsmøder til skolebestyrelserne er et glimrende eksempel på tendensen. Forældrene er kun interesseret i deres egne børn og de pågældende klasser, men hvordan skolen som helhed og skolen som en del af lokalsamfundet skal være, må absolut være andres bord. Udviklingen finder jeg foruroligende. Mange af de forældre, som har børn i skolen i dag, er netop produktet på den manglende politiske diskurs op gennem 70'erne og 80'erne i folkeskolen. Hvis ikke min far tilfældigvis havde taget sig den fornøjelse at kommentere TV-Avisen, mens jeg hørte på, så havde mit politiske engagement måske ikke været, hvad det er i dag.

Det er naivt at sige, at folkeskolen skal være 100 procent ren for partipolitik, da det netop er partipolitiske rammer, skolen arbejder inden for. Skolens hverdag er politisk bestemt. Faktisk så politisk bestemt, at selv den mest uvidende politiker, såsom din partifælle Frank Dahlgaard, kan tillade sig at fremsige den ene påstand efter den anden. At vi skal dække over den virkelighed, er for alvor en mangel på respekt over for eleverne og forældrene.

Jeg siger ikke, at vi skal føre partipolitik i klasseværelset, men den politiske diskussion skal være der og skal efter min mening opprioriteres, og her er det utroligt vigtigt, at eleverne møder en lærer med holdninger og synspunkter - gerne partipolitiske.

Jeg kan i øvrigt fortælle, at der deltog cirka 180 elever til Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms (DSU) folkeskoletræf. En kæmpe succes i fest og farver. Om DSU får nogle nye medlemmer, må tiden vise. Men at en flok danske skoleelever fik en god debat om racisme, kommunikation, demokrati og ideologier, er et faktum. Kan DSU efter en weekend levere 180 engagerede medborgere, ja, så vinder demokratiet måske alligevel, og en gang i fremtiden vil opstillingsmøderne til skolebestyrelserne være tilløbsstykker.

Steen Nielsen

Store Heddinge