Hjælp kræver viden

Det er svært at være kollega til en alkoholiker. Skolelederen fik hjælpen igennem

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På Løjtegårdsskolen i Kastrup var kollegerne enige om, at alkohol ikke skulle ødelægge Kurt Crilles Christensens liv. Men det er svært at hjælpe en alkoholiker, har kollegaen Poul Christensen erfaret.

- Kurt er en gammel gymnasiekammerat, og i begyndelsen dækkede jeg over ham. Jeg passede hans time en enkelt gang, og jeg har taget en guldbajer ud af hånden på ham, da han var på vej hen for at undervise. Han lovede altid guld og grønne skove, når man konfronterede ham med hans misbrug.

- Jeg var famlende over for problemet og havde det skidt med det, for jeg havde aldrig været så tæt på en alkoholiker før. Man svinger mellem at synes, at det er synd for ham, og at han er et dumt svin. Han løj og drak videre, lige så snart man vendte ryggen til ham.

- Oftest meldte han sig syg, når han var beruset. Under sygemeldingerne lovede han, at han ville søge hjælp, men omkring juleferien kunne vi se, at det ikke gik.

Efterhånden blev det kendt på lærerværelset, at Kurt Crilles Christensen var alkoholiker. Kollegerne snakkede forholdsvist åbent om det, men gik ikke videre til skolelederen.

- Jeg kunne ikke overskue det og frygtede, at jeg ved at bringe det videre ville være med til at vælte læsset for Kurt. Jeg var nervøs for, hvad der egentlig ville ske, fortæller Poul Christensen.

Indtil for et år siden var Charlotte Groftved skoleleder på Løjtegårdsskolen. At Kurt Crilles Christensen havde store problemer med alkohol, gik først rigtigt op for hende, da hun en aften mødte ham på en tankstation, og han ikke kunne kende hende.

- Det er ikke nogen løsning at holde en kollegas alkoholproblem skjult for ledelsen. Jeg var skuffet over ikke at have fået noget at vide samtidig med, at jeg godt kunne forstå lærernes reaktion.

Charlotte Groftved, som i dag er kontorchef i Københavns Kommune, har selv haft alkoholproblemer tæt inde på livet. Hendes bror døde af sit misbrug.

- Jeg kunne se, at Kurts misbrug var alvorligt. Det var meget sørgeligt, for han er en god lærer. Han holder meget af børn, er meget engageret og tænker utraditionelt. Af de grunde ville jeg gerne holde på ham, selv om han kun var ansat som vikar.

Efter mødet på tankstationen indkaldte hun Kurt Crilles Christensen til en samtale, hvor hun krævede, at han gik i behandling. Alternativet var en fyring.

- Han var meget benægtende, som alkoholikere er. Hvis jeg ikke havde haft mit kendskab til alkoholisme, havde jeg ikke kunnet holde ham fast. Jeg var meget pågående og sagde, at jeg var sikker på, at han var alkoholiker.

- Jeg sagde til ham, at jeg kun ville gå til kommunen og tale hans sag, hvis han gik i behandling. Jeg forlangte desuden af ham, at han gik ned til den klasse, som havde oplevet ham beruset, for at fortælle, at han nu skulle i behandling og derefter ville komme tilbage. Jeg forsøgte at forpligte ham ud over det, han havde lovet mig på kontoret.

Charlotte Groftved understreger, at man i sager med alkohol er nødt til at skaffe sig viden om alkoholisme eventuelt gennem kommunens alkoholkonsulent.sus