Man mobber for at få magt

Man kan ikke altid sige sig fri for at ville hævne, siger elever på temadag om mobning. Men nogle elever kan man slet ikke mobbe

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kurts far vil have, at Kurt er god til fodbold - og at han bliver direktør en dag.

Kurts søster synes, Kurt er dum.

Kurts mor har travlt med sit arbejde og med at varte familien op.

Og Kurt selv - han har det ikke for godt. Han bliver mobbet og har ingen venner. Derfor prøver han at købe sig til venner. Han vil gerne være med i kliken. Han spiller rå og kommer med. Men en dag går Kurt for vidt i sit forsøg på at tækkes andre. Kurt stikker en mand ned, og Kurt havner i fængsel.

Hvorfor Kurt? Sådan blev der spurgt i teaterstykket af samme navn, som teatergruppen Sløjfen spillede en aften på Sakskøbing Skole som debatoplæg til en temadag om mobning. Tilskuerne var skolens elever fra 5. til 10. klasse, og næste skoledag fra klokken 8 til 12 var eleverne koncentreret om temaet mobning. Hver enkelt klasse havde sammen med deres lærer planlagt, hvordan de ville gribe dagen an.

Temaet mobning var en fælles beslutning i skolens sikkerhedsråd, der nu har fungeret i knap to år. Sikkerhedsrådet består af en elevrepræsentant fra hver klasse fra 6. klasse og opefter. Rådet har indtil nu især beskæftiget sig med elevernes fysiske miljø såsom møbler og skadesanmeldelser efter fald og skrammer, men nu har sikkerhedsrådet besluttet, at tiden er kommet til også at se på det psykiske miljø.

Mindretallet mobbes

Eleverne i 9.a havde besluttet at bruge stykket som udgangspunkt for deres debat. De valgte Simon Sandfeld fra klassen som ordstyrer.

Debatten var livlig. Stykket havde mange detaljer, man kunne diskutere. Kurt var ikke et særlig elsket barn, hans forældre havde altid så travlt, og han var egentlig mest i vejen. Klassen bevægede sig fra teaterstykkets verden over i sin egen virkelighed. Klassen har selv haft mobning tæt inde på livet. En måske to elever forlod for nogle år siden klassen på grund af mobning. Der blev også plads til selvransagelse.

- Der er to former for mobning. De bogligt stærke, der vil slå fast, at de er gode, og så de svage, der mobber andre svage, mente en elev.

- Mobber man for at få magt, spurgte Simon.

- Ja. Nu var det ikke til at se i teaterstykket, om Kurt gik i klasse med de samme, som han havde gået i børnehave med, men vi har da oplevet, at de, der var store og stærke i børnehaveklassen, slog os. De havde det så måske ikke for godt senere, hvor det var os andre, der var ovenpå, sagde én.

Klassen mente, at man kunne blive mobbet på grund af sit udseende og sit tøj, men for nogle var det nærmest ligegyldigt, hvilket tøj de gik i, så ville de blive mobbet, mens det var umuligt at mobbe andre.

- Det er altid mindretallet, der bliver mobbet, fordi man er på den sikre side, hvis man mobber mindretallet.

Vand på en gås

Ordstyreren Simon siger til en af klassens drenge, at han sagtens kunne finde ti årsager til at mobbe ham, hvis han ville.

- Men det ville være ligegyldigt, for han ville jo være ligeglad. Det ville være som at smide vand på en gås, siger en af pigerne.

- Netop, det er pointen, mener Simon.

Drengen griner og siger, at hvis nogen mobbede ham, ville han lynhurtigt vende det og mobbe igen.

Eleverne taler lidt om, at der er nogen, det er umuligt at mobbe, fordi de er ligeglade. De er stærke. De ville bare finde sig nogle andre venner.

Derfor ville det ikke hjælpe at lave en lov mod mobning. Sådan kan problemet ikke gribes an. Men når alle nu ved, at det er dårligt at mobbe, hvorfor finder det så alligevel sted?

- For at hævne. Det kan man vel ikke altid sige sig fri for. Kronhjorte kæmper også om at være øverst i hierarkiet, siger en dreng.

- Poul Nyrup og Uffe Ellemann mobber da også til stadighed hinanden, siger én.

- Det er også forskelligt, hvad man tager sig af. Vi har forskellige tærskler. Jeg ville for eksempel være ligeglad med at få et øgenavn, siger en af drengene.

Flere i klassen har øgenavne, men det er på det drillende og sjove plan. Det er okay, mener klassen, men et par af dem kan fortælle en historie om, hvor forskelligt man opfatter den slags.

- Vi var på tur med en anden klasse, og vi var to fra vores klasse og to fra den anden klasse, som sad og drillede hinanden i bussen. Vi smurte tykt på, sagde en masse dårligt om hinanden, grinede og vi syntes, det var sjovt. Men så senere på dagen kom vores lærer og fortalte, at de to andre havde det enormt dårligt, og at vi måtte sige undskyld til dem. De havde slet ikke syntes, det var sjovt. Vi blev meget overraskede, men det var så, fordi vi ikke kendte hinanden særlig godt, fortæller en dreng.

Simon spørger, om man kan købe sig til venner. Det har nogle oplevet andre gøre.

- Tja, man kan da godt købe mig i de to minutter, det tager at tage imod en cola og drikke af den, men man mister da totalt agtelsen for sådan en person, mener en dreng.

- Ja, det er, som Jodle Birge så rigtigt siger: rigtige venner kan ikke købes for penge.

Dårlig ånde eller barnlig

I 6. klasse er hele tavlen overskrevet. Tavlen er delt i tre efter grupper: Dem, der bliver mobbet, dem, der ikke bliver mobbet, og så gruppen, der selv mobber. Eleverne er nået frem til, at man godt kan tilhøre to eller måske alle tre grupper. Især kender de til flere, som bliver mobbet, og som også selv mobber.

Eleverne har skrevet det ned, som man ikke selv kan gøre for - altså om man er lille eller stor, om man har rødt eller mørkt hår, om man er udlænding, eller om man har flyveører.

Men der er også en liste over, hvad man selv kan gøre noget ved. Listen indeholder at være barnlig, at være en grinebider, at være umulig, at stinke, at have dårlig ånde, at have tøj på, som ikke passer sammen, at glemme meget, at være dårlig i skolen eller at være påtrængende og følge efter andre.

Sej og selvglad

Eleverne har i gruppearbejde fundet frem til det, der står på tavlen. Nu skal de hver for sig skrive nogle af de ord ned, som de synes passer på dem selv, og skrive, hvilken af de tre grupper på tavlen, de mener, de tilhører.

Det er svært. Bagefter fortæller de enkeltvis klassen, hvad de har skrevet.

- Jeg både mobber og bliver mobbet. Nogle gange er det sjovt, andre gange er det ikke behageligt, siger en dreng.

- Når jeg bliver mobbet, så er det nogen gange, fordi jeg er umulig og selv driller.

- Hvad kunne du selv gøre for at flytte over i den gruppe, der ikke bliver mobbet, spørger klasselærer Ditte Ehlig.

- Jeg kunne være mindre irriterende.

De fleste har placeret sig i gruppen, der ikke bliver mobbet.

- Jeg bliver ikke mobbet, men jeg kan godt finde på at mobbe andre. Nogle gange lægger de selv op til det. Jeg tror, at de måske er bange for mig. Nej, jeg ved det ikke, men jeg er stærk, lidt pæn, og jeg har mange venner, siger en dreng.

Et par af drengene mener, at de er i alle tre grupper. De bliver mobbet indimellem af nogle ældre elever.

- Men størstedelen af tiden bliver jeg ikke mobbet. Så er jeg sej med vennerne og også selvglad.

Eleverne lytter til hinandens karakteristik og bryder ind, hvis de er uenige. Da skoledagen er forbi, beslutter eleverne i 6. klasse, at de slet ikke er færdige med emnet mobning, så klasselæreren udskyder det, hun havde planlagt for næste dag, og klassen fortsætter debatten en dag mere.