Debat

Om ledernes udmeldelse

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg hører til dem, der har udmeldt sig af DLF, og jeg håber, der vil komme mange flere samme vej.

Årsagerne til min og andres udmeldelse er der i flere sammenhænge gjort rede for.

I dette blad blev det gjort tydeligt og klart af skolelederne fra Århus.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

I den orientering, som jeg har givet på egen skole, har jeg også udtalt, at det er med meget lidt glæde, at jeg har taget dette skridt.

Dels er der tale om et 27-årigt medlemskab, der nu hører op, og det er der noget vemod forbundet med.

Den væsentligste grund til, at jeg ikke føler glæde - kun nødvendighed - ligger i det faktum, at jeg i bund og grund er enig i de pædagogiske visioner, som DLF står for centralt.

DLF har igennem mange år været garant for et pædagogisk nybrud i forhold til folketing, ministerium og på det seneste også i forhold til Kommunernes Landsforening.

Men 'ude på landet' vil jeg ikke savne denne indsats, for der har jeg ikke mødt den.

Der er efter min erfaring ikke megen pædagogisk 'drev' i DLF lokalt.

Jeg ser dog frem til et godt og konstruktivt samarbejde også med medlemmer af DLF.

Vi skoleledere skal samarbejde med lærerne på skolerne som hidtil, og vi skal samarbejde med den lokale kreds.

Det skal vi, fordi begge parter har behov for det, og fordi skolens brugere vil kræve og forvente det af os.

Uden medlemskab af den lokale kreds kan dette samarbejde nu ske på ligeværdig vis.

For øjeblikket er vi i en 'grå fase', der er præget af usikkerhed med hensyn til antallet af udmeldelser og den dermed forbundne foreningsmæssige fremtid.

Jeg vil gerne opfordre til, at penneførere fra begge 'lejre' bestræber sig på at undgå mere grøftegravning end nødvendigt.

Efter min opfattelse er der i forholdet mellem DLF og Danmarks Skolelederforening sket det samme, som sker i mange ægteskaber: Man vokser fra hinanden, men går fra hinanden i gensidig respekt og med gensidig anerkendelse af bevæggrunde og konklusioner.

Der har indtil nu været lidt for megen 'religiøsitet' i argumenterne, således som de især er blevet fremført af nogle kolleger med et nærmest dogmatisk positivt forhold til DLF.

Hvem ved, måske er der om bare få måneder kun ét sted, hvor skoleledere med bare en smule fornuft kan være organiseret.

Karsten Visby

skoleleder