For os drejer det sig ikke om at slås om brødet, men om i fællesskab at finde ud af, hvad vi skal have på brødet, siger lederen af skolefritidsordningen og skoleinspektøren på Risskov Skole. De to mener, at lærere og pædagoger skal samarbejde, fordi det ville være dumt at lade være. De største forhindringer ligger i det pres, lærerne er udsat for i øjeblikket.

- Skolens fritidsordning (SFO) er egentlig det mest stabile element i barnets indskoling. Pædagogerne er der både før og efter skoletiden og i ferierne. Det skulle man udnytte konstruktivt. Ordene kommer fra Asger Poulsen, der siden 1978 har været leder af Risskov Skole. For syv år siden fik han en kollega på lederpladsen, SFO-leder Leif Krongaard, og 'jeg' blev til 'vi'.

Risskov Skole har 700 elever, 54 lærere og tre børnehaveklasseledere og en fritidsafdeling med 260 børn, fordelt på 22 pædagoger.

Samarbejdet mellem skole og SFO foregår på mange planer. Lige fra den uformelle fredagskaffe en gang om måneden nede i SFO'en, hvor der plejer at sidde 10-15 lærere sammen med deres pædagogkolleger efter skoletid, til det formelle samarbejde mellem skolens bestyrelse og fritidsordningens forældreråd, der sikrer en tydelig kompetencefordeling mellem de to parter.

SFO-lederen i bestyrelsen

Samarbejdsaftalen betyder blandt andet, at Leif Krongaard som SFO-leder altid deltager i skolebestyrelsens møder.

- Nogle af diskussionerne i bestyrelsen er rene undervisningsdiskussioner, som er perifere for min rolle i SFO'en, men det, at jeg er der og af og til siger noget, giver oplevelse af, at SFO er en del af skolen, siger Leif Krongaard.

Skoleinspektøren og SFO-lederen stikker ofte hovederne sammen. For eksempel når de skal lave en plan for det kommende års indskolingsaktiviteter. (Se boksen)

- Jeg har altid syntes, at den måde, indskolingen foregik på, var tosset: Først skoles børn ind til børnehaveklasse og SFO. Året efter begynder de forfra. Børnehaveklasselederen, som de lige har fået etableret et tæt forhold til, forsvinder, og nu får de lærere i stedet. Det er ikke ret smart, set i et mere langsigtet perspektiv, siger Asger Poulsen.

- Hvordan har I fået det tætte samarbejde?

- Asger delegerer meget arbejde ud, og det giver mulighed for et samspil. Jeg har aldrig skullet slås for at få plads, men indgår i dialog, svarer Leif Krongaard.

Hvilken type samarbejde har I om børnene, når de begynder i skole?

- Vi forbereder og gennemfører den første forældresamtale i børnehaveklassen sammen og samarbejder om børn, der har problemer. Vi arbejder også sammen om skolens emneuger ud fra en vurdering af, om det er noget, SFO'en med fornuft kan bidrage til, siger Leif Krongaard.

Når børnene fordeles i børnehaveklasser, 1. klasser og SFO-grupper, sker det efter principper, som er vedtaget i skolebestyrelsen og forældrerådet. Man tager hensyn til fordelingen af drenge og piger, forsøger at sprede børn fra samme børnehave, gør klasserne lige store og prøver at imødekomme eventuelle forældreønsker.

- Man kan ikke etablere klasser ud i den blå luft, og det er vigtigt, at SFO og skolen laver det sammen, siger Asger Poulsen.

- Vi har meget ud af at tale om børnene: Vi har problemer med dét og dét barn, hvordan har I det med barnet? Det giver en kvalificering af arbejdet. For sommetider hænger problemerne sammen.

Lærerne er pressede

- Oplever I slet ingen problemer i samarbejdet?

- Jo, svarer Asger Poulsen.

- Problemerne ligger i det pres, som lærerne er udsat for i forbindelse med den nye folkeskolelov, undervisningsdifferentieringen og de internationale læse- og matematikundersøgelser. Det gør, at meget går i stå. For der er en masse, vi skal have løsninger på, så må det andet vente.

- Og som pædagoger vil vi jo gerne sætte fokus på indskolingen, fortsætter Leif Krongaard.

- Det er dér, vi bruger vores energi, mens man som lærer tænker i hele forløbet fra 0.-10. klasse. Lærerne er en presset faggruppe, som trækkes rundt i manegen i øjeblikket, derfor er der ting, vi gerne vil, som ikke kan lade sig gøre.

Annette Wiborg er freelancejournalist

Sådan samarbejder de

I årets løb holder Risskov Skole og skolens fritidsordning en række fælles indskolingsaktiviteter:

Januar: Fælles orienteringsmøde for kommende forældre om skolestart på skolen, i SFO og børnehaveklassen. Fælles indskrivning til børnehaveklasse og SFO i form af et åbent hus-arrangement for børnene og deres forældre.

Februar: Eventuelt fælles fastelavnsfest.

Marts/april: Fordeling af børnene i klasserne på de fire spor og i de tre indskolingsgrupper i SFO efter fælles retningslinjer.

Maj: Områdedag, hvor alle områdets institutioner plus alle børn fra tre år og opefter er inviteret til fest på skolen og møder både børnehaveklasseledere og SFO-pædagoger.

Juni: Åbent hus-arrangement for kommende børn og forældre med deltagelse af børnehaveklasseledere og SFO-pædagoger. Udflugt den næstsidste skoledag inden sommerferien, hvor SFO-pædagoger og klasselærere i 0.-3. klasse tager på en fælles tur.

August: Den første hverdag i august er der åbent hus med saft og parasoller i gården for de nye børn i SFO, og børnene har så tre til fem dage i fritidsordningen inden 1. skoledag, hvor de bydes velkommen af de voksne, der skal omgive dem.

September: Fælles evaluering af forrige års aktiviteter med henblik på planlægningen næste år.

November: Møde med lederne af områdets fem daginstitutioner.

December: Fælles julefest for fritidsordning og 0.-3. klasse.

Risskov Skole og SFO laver fælles plan for skolestarten