Debat

Er vi mon feje

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det var som pokker! Kan det virkelig passe, at redaktøren beder Niels Christian Christensen om ikke at skrive så mange indlæg i bladet?

Jeg må indrømme, at det første, jeg kigger efter i Folkeskolen, er, om der skulle være et indlæg fra Niels Christian Christensen. Det er der heldigvis tit.

Man skal lede længe for at finde en, der er så klar og velformuleret som han, og som netop griber fat om det helt centrale i folkeskolens problemer. Især har han formået at se lige igennem undervisningsministerens hult-klingende og floskelagtige udtalelser, blandt andet om 'ansvar for egen læring'.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Når jeg læser Niels Christian Christensens debatindlæg både i Folkeskolen og i dagspressen, tænker jeg på, hvorfor vi andre aldrig tager til orde og støtter ham, hvorfor vi mon er så feje bare at nøjes med at sidde derhjemme og bifalde hans sproglige perler uden selv at gøre noget. Måske er det fordi, det simpelthen ikke kan siges bedre, måske er det bare en slags dovenskab fra vores side?

Bliv endelig ved, Niels Christian Christensen! Jeg håber, du ikke giver op, men har kræfter mange år endnu, og især håber jeg, at nogle af dem, der har indflydelse, vil lytte til dig. Desværre er det så sjældent, at læreren fra det praktiske liv bliver hørt. Det er altid pigerne fra Danmarks Lærerforening eller Danmarks Pædagogiske Institut og lignende, der bliver citeret i pressen.

Ida Osted

Egtved

Powered by Labrador CMS