Uden for murene vokser kravet til folkeskolen om højere niveau for elevernes basale kundskaber, faglige grundviden, læsning, skrivning, regnekundskaber og fremmedsprog, viser en undersøgelse foretaget af Dansk Industri og offentliggjort i Ugebrevet Mandag Morgen nummer 3. Samtidig går mange videregående uddannelser med tanker om at etablere 10. skoleår som forberedelse til deres egne uddannelser. Et enkelt gymnasium annoncerer for tiden i dagspressen om orienterende mødevirksomhed med henblik på etablering af en gymnasieforberedende 10. klasse.

Og hvordan reageres der så inden for murene på disse tydelige tegn på folkeskolens fallit? Der reageres overhovedet ikke ud over det sædvanlige tomme og betydningsløse snak om, at nu må lærerne se at få hævet det faglige niveau. Men ingen rører en finger for at forhindre, at folkeskolen fortsætter med sit stærkt uddannelseshæmmende lighedsideologiske lig i lasten. Det tværfaglige projekteris gøgeungeagtige fortrængning af fagligheden og dermed af ethvert forsøg på at hæve det faglige niveau er nærmest en hellig ko, der i sin urørlighed spærrer for den undervisning, der er brug for og efterspørgsel efter. Udelthedens uomgængelige, repressive virkninger på uddannelsesniveauet skal fortsætte blot for at sikre, at bogligt velbegavede elever ikke henfalder til en uanstændig tro på, at de kan mere eller skal kunne mere end gennemsnittet. Det ene mere pittoresk forskruede indhold efter det andet puttes i 10.-klasserne, for at de som rene udstyrsstykker skal kunne mætte fladpandethedens popularitetshunger. Og imens vender omverdenen ryggen til folkeskolen.

Vagn Madsen

Brønderslev