I lang tid har de positive vibrationer mellem Danmarks Lærerforening og Danmarks Skolelederforening vel ikke været optimale, og i forbindelse med ønsket om at opsige samarbejdsaftalen med DLF afventer vi det færdige materiale fra den kommende nye forening uden for DLF's regi for at vurdere, om man kan støtte noget sådant.

Personligt håber jeg naturligvis på, at jeg kan støtte op om den nye forening efter at have nydt godt af foreningens arbejde på mange leder, samtidig med jeg går 100 procent ind for det vedtagne ledernetværk i DLF-kreds-regi, som vores kreds varetager på bedste vis, men beslutningen vil især tages ud fra, hvordan man vil samarbejde konstruktivt med DLF.

Ikke alt tyder i øjeblikket på noget konstruktivt, idet det rygtes, at der ingen kontakt er mellem parterne, og minsandten om jeg ikke læser i mit forkætrede dagblad, at Skolelederforeningens formand noget provokerende citeres for at ville 'have hånd i hanke' med lærernes F-tid.

Det er absurd ikke at have hånd i hanke med denne tid, citeres han for. Jeg har gentagne gange været kritisk over for Skolelederforeningens håndtering af sagen om den organisatoriske placering og ikke mindst den totalt manglende psykologiske føling med tingene i beslutningsprocessen, og denne manglende psykologiske indsigt øjner jeg så her igen. Arbejdstidsaftalen arbejder med visse muligheder, og dem bør man først finde mulighederne i, førend man går ud og provokerer DLF på den 'mest ømme tå', i øvrigt en øm tå, som utallige andre træder på, skulle jeg hilse at sige!

Samarbejde er stadig eneste vej fremad, det er begynderpsykologi på laveste niveau!

Bjarne Danielsen

Brande