Tak til redaktøren for at trykke indlæg fra både flittige, ret flittige og mindre flittige skribenter, selv om der indimellem gives udtryk for ærgrelse over, at visse andre kommer til orde.

Jeg har svært ved at se problemet i, at nogle skriver oftere end andre. De tager ikke plads fra nogen, og man behøver da ikke læse deres indlæg, hvis man ikke gider. Det var noget andet, hvis klagerne selv ikke kunne komme til orde på grund af pladsmangel, men jeg kan ikke forestille mig, at det skulle være tilfældet.

Hvis ikke jeg gider læse Vagn Madsen, fordi jeg synes, han gentager sig selv, kan det da højst være hans problem, og hvis jeg læser den anden faste bidragyder, Niels Christian Christensen fra Hjørring, fordi jeg nyder hans skarpe, sproglige udskejelser i en sådan grad, at jeg kan overse budskabet i læserbrevet, ja, hvem kan så have ondt i r. . . af det?

Det er da ærgerligt for dem begge, hvis budskabet fortaber sig i mængden af læserbreve, men noget redaktionelt problem kan det da ikke være, så længe der er plads.

Jeg synes ærlig talt det er dejligt, så længe debatsiderne afspejler entusiasmen, platheden, engagementet, frustrationen, iveren, kritikken, ærgrelsen, fordybelsen, indsigten . . ., kort sagt: forskelligheden i den danske lærerstand.

At nogle er mere flittige skribenter end andre, er helt naturligt. Nogle må af med det, de brænder for.

Var der nogen, der kaldte det skriveorgasme? Jamen så ved vi da også, hvad det drejer sig om, og nogle er altså mere potente end andre.

Der gælder bare de samme regler som i kønslivet. Det er ikke potensen i sig selv, der afgør kvaliteten eller andres interesse.

Efterskrift! Læser netop om Th's julebrev til Niels Christian Christensen i Folkeskolen. Det må da være en misforståelse! Mængden af læserbreve kan da ikke modvirke den demokratiske debat? Hold ud, Niels Christian. Måske kæmper du mod vindmøller, men det kunne også være vejrhaner!

Stine Preston

Vejle