Debat

Big Brother

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kan man forestille sig en overvågningsmodel a la George Orwells '1984' tilvirket folkeskolen? Hvor Big Brother sidder ved sin storskærm og vogter på, om nu også lærerne bestiller nok - synligt? Om de udstråler den rette gejst og tændthed? Åbenbart, hvis man taler på vegne af kongerigets skoleledere! Og vel et godt bud på en flig af fremtidens skole, den, erhvervsgruppen ønsker. I hvert fald udtaler formanden for Skolelederforeningen med styrke og skråsikkerhed til Danmarks Radio den 12. januar 1998 blandt andet, at det ikke er tilfredsstillende, at skolelederne ikke kan kontrollere, om lærerne bruger deres F-tid efter hensigten. For tænk, om de spiller kort, gantes med det modsatte køn eller andet skamløst!

Et tankevækkende skoleudviklingsønske! Og en usædvanlig bemærkelsesværdig tilkendegivelse netop nu - fra netop denne erhvervsgruppe, der dog selv engang har undervist, og dermed, må man formode, besidder om end beskedne evner og indsigt i praktisk undervisning.

Det er dybt fornærmende for folkeskolelærerne, at skolelederne også begynder at mistænkeliggøre deres arbejde, som det for tiden er mode i medierne.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Tror man, pædagogik kan ombyttes med management?

Eller tror man, at en sådan udmelding om kontrol og overvågning er med til at forbedre et i forvejen anstrengt klima på skolerne?

Man undres og spørger sig selv om, hvad der egentlig foregår i hovedet på den formand?

Men svaret er vel nærliggende: 'Uvidenhed er styrke', for nu at slutte med et Orwell-citat.

Niels Christian Christensen

Hjørring