De samlede bestyrelser for Danmarks Skolelederforening, Århus Amt, og Århus Skolelederforening har meldt sig ud af DLF og opfordret medlemmerne til at overveje deres tilhørsforhold. På baggrund af artikler og læserbreve i de seneste numre af Folkeskolen kan dette synes som en uovervejet og uklog beslutning. Det er det ikke - der er tværtimod tale om en logisk konsekvens af, at DLF's kongres valgte at imødekomme skoleledernes ønsker og forventninger om en frigørelse fra lokalkredsen med at vedtage et hovedstyrelseskompromis, som gav de lokale kredse endnu mere magt over de lokale skoleledere, og som ikke medvirkede til den ønskede klare rollefordeling.

De historiske begrundelser for, at vi i stigende grad har følt det nødvendigt at stille en frigørelse fra lokalkredsen som et ultimativt krav, stammer fra de styrelsesmæssige ændringer, der er sket inden for folkeskolen og inden for den faglige organisation - DLF. Ændringer af styrelsesloven, den nye tjenestetidsaftale, den nye folkeskolelov, decentraliseringen af DLF med overflytning af den reelle magt til lokalkredsene og decentraliseringen i kommunerne har været med til at give lederne i folkeskolen en anden placering - en placering som den kommunale arbejdsgiverrepræsentant på skolen. Folkeskolens ledere er ikke længere de første blandt ligemænd, men kommunale ledere med et stort og omfattende ansvar for i samarbejde med alle medarbejdere at udvikle og kvalitetssikre den lokale folkeskole.

Udviklingen har medført, at en stadig stigende del af aftalegrundlaget for folkeskolen er formuleret som rammer, der udfyldes via lokale aftaler og forhandlinger. Hvor ledelse tidligere i stor udstrækning handlede om at forvalte centralt udstukne rammer, er der nu tale om at forhandle med alle personalegrupper på skolen.

Den nye situation kræver klarhed om rollerne, så vi ikke kommer i en rollekonflikt med vores tilhørsforhold til den lokale lærerkreds og vores ansvar over for alle personalegrupper på skolen. Vi er ikke blot ledere af den lokale skole, men også kommunale embedsmænd og med i ledelsen af det lokale skolevæsen. Et faktum, der indebærer en risiko for en loyalitetskonflikt mellem et tilhørsforhold til den lokale lærerkreds og den her aftalte politik og udmøntningen af den af kommunalbestyrelsen vedtagne skolepolitik.

Det stigende ansvar, der som ovenfor beskrevet er pålagt os, de mange nye opgaver og den mediemæssige og politiske bevågenhed, der er over for folkeskolen og dens ledere, har medført, hvad der i en omfattende undersøgelse er beskrevet som det seksdobbelte krydspres. Vi har derfor i stigende grad behov for fagretslig tryghed og for rådgivning om ledelsesmæssige problemstillinger givet af personer med ledelsesmæssig erfaring og indsigt.

Denne fagretslige tryghed og rådgivning kan vi som skoleledere ikke længere få i den lokale kreds, da følgende forhold gælder:

- lokalkredsen varetager naturligt interesserne for lærerne via servicering og uddannelse af tillidsrepræsentanterne. De personer, som i stigende omfang er skoleledernes forhandlingsmodpart

- lokalkredsen har som konsekvens af den nye aftalesituation lagt op til dannelsen af lokale skoleklubber uden deltagelse af ledelsen

- lokalkredsen varetager i tilfælde af personalekonflikter mellem lærere og ledere naturligt lærernes interesser, og i den sammenhæng vil den kunne have svært ved også at skulle varetage ledernes interesser

- lokalkredsen kan have svært ved at forhandle løn- og arbejdsforhold for lederne inden for samme ramme som til lærerne

- lokalkredsen udgør ikke en tillidsrepræsentation for lederne

- lokalkredsen besidder oftest ikke ledelsesmæssig erfaring og indsigt

Jørgen Schaldemose

Århus Skolelederforening