Hurtig reaktion på blokadevarsel

Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt fra Grønland vil selv forhandle spørgsmålet om overenskomst med Lærerforeningen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Næppe havde Danmarks Lærerforening sendt sit blokadevarsel til Grønland, før landsstyreformand Jonathan Motzfeldt tilbød at komme til København sammen med finansminister Daniel Skifte for at mødes med Lærerforeningens næstformand, Tom Egholm. Samtidig lægger Grønlands Lærerforening pres på landsstyret.

Mødet mellem Tom Egholm og de to grønlandske toppolitikere fandt sted onsdag den 28. januar og foregik således efter Folkeskolens deadline. Men Tom Egholm var på forhånd optimist.

- Vi vil gerne i dialog med landsstyret, og det er lykkedes. Så må vi se, hvor langt vi kan komme med forhandlingerne, sagde Tom Egholm forud for mødet.

Formålet med blokaden er at få fremtidige lærere i Grønland ansat på overenskomst. I dag er lærerne tjenestemænd, men det kan DLF ikke længere leve med. Lærerforeningen mener, at ansættelsesformen passer dårligt med, at lærerne igen skal på overenskomst, når de vender tilbage til Danmark. Derfor vil det være naturligt, at lærerne også arbejder på overenskomst i Grønland.

Trods blokadevarslet regnede Tom Egholm dog med, at parterne ville nøjes med at præsentere og uddybe deres synspunkter på det første møde i onsdags.

- Der er ingen tvivl om, at landsstyret tager vores blokadevarsel alvorligt. Men vi er på et område, som kræver store, overordnede ændringer, så vi er meget tilfredse med, at Jonathan Motzfeldt og Daniel Skifte har valgt at komme til København. Jo mere kompetence vores modpart har til at forhandle, desto større linier kan vi lægge, sagde Tom Egholm.

Først et nej

Midt i januar sagde landsstyret ellers nej til at forhandle med Danmarks Lærerforening om lærernes ansættelsesform. Men udsigten til en blokade har fået politikerne på andre tanker.

De to grønlandske politikere havde dog ikke taget konkrete løfter om overenskomst med til mødet.

- Hverken vi eller Danmarks Lærerforening kan leve med en blokade, der betyder, at danske lærere ikke må søge arbejde i Grønland. Derfor må vi prøve at finde en måde at snakke sammen om sagen på, sagde Jonathan Motzfeldt til Folkeskolen i sidste uge.

- Vi vil fortælle Lærerforeningen, at vi er på vej med en reform for arbejdsmarkedet, for lærerne er ikke de eneste, der vil på overenskomst. Det vil flere andre grupper på arbejdsmarkedet, og dem prøver vi også at komme i møde, sagde landsstyreformanden.

Jonathan Motzfeldt regner med, at den nye lov om, hvordan offentligt ansatte i Grønland skal ansættes fremover, bliver vedtaget i løbet af foråret.

- Forslaget har været til førstebehandling i Landstinget, men det er for tidligt at sige præcist, hvordan loven kommer til at se ud. Derfor ved jeg ikke, om loven kun kommer til at gælde ved nyansættelser, eller om de nuværende lærere i Grønland også kan komme på overenskomst, såfremt de ønsker det, sagde Jonathan Motzfeldt.

- Vi vil gerne præsentere Lærerforeningen for principperne i reformen og forklare, hvor langt vi er kommet, så vi kan undgå blokaden, sagde Jonathan Motzfeldt og tilføjer, at en blokade vil tvinge det grønlandske skolevæsen til at søge lærere i andre lande end Danmark. Men det vil være en nødløsning.

- Det bedste er, at vi fortsat kan ansætte lærere fra Danmark, for vi har et fælles sprog. Men vi kan ikke love, at de kan komme på overenskomst i denne omgang. Vi er nødt til at vente på, at vi får lovgivningen på plads, sagde Jonathan Motzfeldt forud for mødet med Danmarks Lærerforening.

Sådan så Tom Egholm ikke på det.

- Vi kan godt lave overenskomst for lærerne, selv om Grønland endnu ikke har en generel lovgivning på området, sagde Tom Egholm.

Medmindre Lærerforeningen har ændret beslutning efter mødet med Jonathan Motzfeldt og Daniel Skifte i onsdags, træder blokaden i kraft den 5. februar. Herefter må danske lærere ikke søge arbejde i Grønlands skolevæsen.

Nej til overtimer

De grønlandske politikere bliver også presset på hjemmefronten. I sidste uge besluttede Grønlands Lærerforening, GLF, at opfordre sine medlemmer til, at de siger deres tilsagn om at læse mindst tre overtimer om ugen op, fordi politikerne nægter at give Lærerforeningen ret til selv at forhandle løn- og ansættelsesvilkår. Hjemmestyret vil kun forhandle med tjenestemændenes centrale forhandlingsorganisation, NAK, som GLF blev smidt ud af kort før jul.

- Vi finder os ikke i, at hjemmestyret indgår aftaler med andre grupper, og så gælder aftalerne også os. Aftaler, som vi med overvældende flertal sagde nej tak til ved en urafstemning i 1997. Derfor vil vi ikke længere påtage os systematisk overarbejde for at dække den markante lærermangel, som folkeskolen i Grønland lider under, siger Claus Jochimsen, der er formand for GLF. Han mener, at der mangler lærere, fordi løn- og ansættelsesvilkårene er for dårlige.

GLF har to formål med blokaden mod overarbejde: At få forhandlingsretten og at bakke op om blokaden fra Danmarks Lærerforening.

- Jeg vil gerne understrege, at vi ikke nedlægger arbejdet, og at vi læser vores skemaer med overtimer færdige i dette skoleår, for det har vi lovet. Men ved fagfordelingen i maj tegner vi os kun for de 27 timer, som et normalt skema består af, siger Claus Jochimsen, der regner med, at stort set alle lærere siger deres tilsagn om overtimer op. Fristen udløber på lørdag.

- Vi håber, at det får hjemmestyret til at besinde sig, så vi igen kan koncentrere os om at undervise, siger Claus Jochimsen.

Langt de fleste af de cirka 670 medlemmer af GLF læser overtimer. Skoledirektør Bent Bislev fra Sisimiut Kommune betegner det derfor som noget nær en katastrofe, hvis lærerne siger nej til at læse overtimer.

- En blokade fra Danmarks Lærerforening vil skabe visse ulemper for os, men det vil være til at løse, for vi får kun brug for to-tre nye lærere til sommer. Men vi nærmer os en katastrofe, hvis vores nuværende lærere siger nej til at læse overtimer, siger Bent Bislev og tilføjer, at de godt 80 lærere i Sisimiut alle læser et sted mellem tre og ti overtimer om ugen.

- Hvis de holder op med at læse overtimer, kan vi kun løse problemet på to måder. Enten må vi ansætte lærere uden seminarieuddannelse, eller også må vi skære i elevernes timetal, siger Bent Bislev.

Henrik Stanek er freelancejournalist

Vi nærmer os en katastrofe, hvis vores lærere siger nej til overtimerne