Fagligt stærke unge vælger gymnasiet næsten uden at skele til andre muligheder. Til trods for de store bunker af informationsmateriale, som folkeskolens afgangselever modtager, opfatter de det ikke som at de står over for en bred vifte af ligeværdige uddannelsesmuligheder. Tværtimod ser de en stige af hierarkisk ordnede uddannelser, hvor den enkelte forsøger at placere sig så højt på stigen som muligt. Og uden nødvendigvis at have gjort sig klart, hvad det eftertragtede eksamensbevis skal bruges til.

Den tendens peger seniorforsker Dines Andersen fra Socialforskningsinstituttet på i sin undersøgelse 'Uddannelsesvalg efter 9. klasse'. Knap 2.000 elever fra offentlige og private skoler har redegjort for deres valg af ungdomsuddannelse og også om deres udbytte af skolevejledningen.

- Jeg har ikke spurgt dem, om de synes, noget er finere end andet, men jeg konkluderer på baggrund af en række forskellige svar. Ved at spørge til deres alternative valg af uddannelse viser det sig, at de, som vil i gymnasiet, stort set ikke har gjort sig andre tanker. Alt andet er udelukket på forhånd.

I dag vælger cirka 50 procent af en årgang en af de gymnasiale ungdomsuddannelser. Dines Andersen har ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor så forholdsvis mange ønsker at kunne sætte den hvide hue på hovedet.

- Jeg tror ikke, at lærerne siger ligeud, at gymnasiet er det bedste valg, men de er formidlere af et værdisæt, som peger i den retning. Og der er ingen tvivl om, at for mange forældre står billedet af deres barn med studenterhue skarpt på nethinden, og der kommer daglige, verbale dryp, som indirekte formulerer den forventning.

- Desuden har de unge erfaret, at det er de boglige kvalifikationer, der har værdi i samfundet. Og derfor er det vanskeligt at nedbryde det hierarki, de har dannet over uddannelserne.

Gymnasiet svigter folkeskolen

En del af de unge afslutter deres studentereksamen med et så ringe resultat, at de reelt ikke kan bruge den til noget. Måske skulle de aldrig have været på gymnasiet, men det er der ingen, der fortæller dem. For selv om de bliver erklæret 'måske egnet', åbner gymnasiets døre sig for dem.

- Jeg kender ikke noget gymnasium, som har afvist en måske egnet elev. De tager revl og krat, og det er et groft svigt af folkeskolen. 'Måske egnet' er et signal til gymnasierne om, at de skal afprøve egnetheden, og det lader sig ikke gøre med en personlig samtale på et kvarters tid - men det er sådan, det foregår i praksis. Set i det lys kan man lige så godt opgive egnethedsvurderingen, siger Dines Andersen.

Han mener, at det ud fra en samfundsøkonomisk vinkel er spild af ressourcer, hvis de unge får en studentereksamen, som de ikke kan eller vil bruge. At nogle tekniske skoler i landet opretter særlige klasser for studenter til uddannelser, som kun kræver 9. eller 10. klasses afgangseksamen, mener han er fornuftigt nok.

- Men det må ses som et udtryk for, at man forsøger at råde bod på fejl. At vejledningen af eleverne ikke har været tilstrækkelig god.

- Spørgsmålet er, hvor meget man gør ud af at klargøre elevens lyst og evner. De nye uddannelses- og handleplaner er et skridt i den rigtige retning. På den måde kommer eleverne desuden til at forholde sig til, at folkeskolen slutter, hvilket kommer som et chok for mange.

De oversete unge

Dines Andersen opfordrer vejlederne til at bruge en større del af kræfterne på de fagligt svage elever. Hans undersøgelse viser, at størstedelen af 9.-klasse-eleverne er tilfredse med skolevejledningen, men de elever, som har det svært med bøgerne, føler sig overset.

De mener, at der var for lidt om arbejde og for meget om uddannelser, som de ikke har interesse for. Og de synes heller ikke, at lærerne ved nok om de ting, som interesserer dem. Undersøgelsen peger på, at en større kontakt mellem folkeskolerne og erhvervsskolerne er en god måde at styrke vejledningen på især over for de unge, som har svært ved at vælge uddannelse.

- De fagligt svagere elever har indskrænkede muligheder, for gymnasiet er ikke til rådighed. De skal virkelig finde ud af, hvad de skal stille op med sig selv, for folkeskolen peger ikke frem mod valg af erhverv.sus