Krævende opgave for kredsene

Der er forskel på, hvor langt kredsene er nået i arbejdet med det nye lønsystem

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er ikke lige til at skifte ledernes gamle lønposer ud med en løn, hvor funktions-, kvalifikations- og resultatløn er nye begreber. De nye lønformer skal være forhandlet på plads den 1. april 1998. De kredse, som Folkeskolen har talt med, erklærer samstemmende, at det er en krævende opgave. Nogle er kun lige begyndt at forberede sig til de forestående forhandlinger med kommunerne, mens andre har været i gang et stykke tid.

Det egentlige arbejde foregår ude i de enkelte kredse, og DLF har for at støtte kredsene dels sendt en vejledning ud, dels ansat seks projektmedarbejdere i perioden fra januar 1998 til februar 1999. De er ansat centralt, men arbejder lokalt. Desuden holder DLF her i januar måned kurser for kredsenes forhandlere af lederløn.

Den dybe tallerken

I Herningegnens Lærerforening begyndte man at forberede overgangen til ny løn for ledere allerede før sommerferien, oplyser kredsformand Helen Sørensen.

- Vi har sendt spørgeskemaer ud til foreningens 82 ledere for at afklare, hvilke ting vi vil forhandle på, og for at få overblik over, hvordan de er indplaceret i det nuværende og fremtidige lønsystem.

- Næste fase bliver, at vi nu skal ind og se på den enkelte kommunes krav til ledere.

- Vi har tænkt os at lægge nogle af vores arbejdsmaterialer ind på det elektroniske netværk, så andre kan lade sig inspirere af det. Vi behøver jo ikke alle sammen opfinde den dybe tallerken, siger hun.

I Østfyns Lærerkreds fortæller kredsformand Irma Trebbien, som også er amtskredsformand:

- Vi har nedsat et udvalg, som består af amtskredsens forretningsudvalg og to repræsentanter fra den fynske skolelederforening. Vi har holdt møde én gang, hvilket vil sige, at vi befinder os i startfasen.

Formand for Roskilde-kredsen Niels Thulin oplyser, at man har holdt et par møder for de cirka 30 ledere, som kredsen skal forhandle løn for.

- Hovedsamarbejdsudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, hvor kommunaldirektøren, personalechefen og tre medarbejderrepræsentanter, hvoraf vi repræsenterer den ene, sidder.

- Drøftelserne afslører tydeligt forskelligheder i arbejdsgiver- og lønmodtagerinteresser. For eksempel hvordan den subjektive vurdering skal spille ind i løndannelsen, og om den overhovedet skal have en plads, siger Niels Thulin.

Kurt Abildgaard, formand for Esbjerg Lærerforening, fortæller, at kredsen er godt i gang med forberedelserne til forhandling om ny løn til kredsens cirka 50 ledere. I april måned 1997 holdt kredsen møde for lederne, hvor de havde beregnet deres indplacering i lønsystemet før og efter overenskomstresultatet fra 1997. Og midt i november modtog samtlige skoleledere et spørgeskema, som skulle afdække deres egen skoles specielle forhold og funktioner og den enkelte leders særlige kvalifikationer.

- Vi har bearbejdet skemaerne for at finde fællestræk i lederjobbet og desuden få klarhed over de specielle funktioner, som er knyttet til jobbet. De specielle funktioner for den enkelte skoleleder vil vi sætte kronebeløb på.sus

De fire lønformer

Løndannelsen i det nye lønsystem består af fire elementer. Grundløn, funktionsløn, kvalifikationsløn og resultatløn.

Grundlønnen er den løn, man som minimum er sikret, når man ansættes i en stilling. Grundlønnen aftales centralt, mens de tre andre lønformer aftales lokalt på baggrund af stillingens arbejdsopgaver og den ansattes tilegnede kvalifikationer.

Funktionsløn ydes ud over grundlønnen og knytter sig til en særlig opgave, som den ansatte tager sig af. Hvis opgaven forsvinder, ophører funktionen - og dermed funktionslønnen - medmindre andet aftales. Det betyder for eksempel, at når en skoles ledelse modtager et funktionstillæg, der er knyttet til opgaver i forbindelse med, at skolen bliver renoveret, så falder tillægget bort, når opgaverne er løst.

Kvalifikationsløn ydes ud over grund- og funktionsløn. Kvalifikationslønnen er knyttet til den enkelte ansatte og vedkommendes kvalifikationer. Det kan dreje sig om erfaring og supplerende kurser og eksaminer.

Resultatløn kan for eksempel gives for at skabe et højere serviceniveau inden for den eksisterende ressourceramme. Som noget nyt kan der desuden aftales resultatløn for at opstille målsætninger og arbejde med disse, uden at det bagefter nødvendigvis vurderes, om målsætningerne er opfyldt. Aftalen om resultatløn, som normalt udmøntes kollektivt, erstatter den hidtidige aftale om effektiviserings- og rationaliseringsgevinster.

Kilde: DLF's 'Vejledning om nye lønformer for ledergrupperne'.