Svar til en lærerstuderende!

I Folkeskolen nummer 43 havde du et indlæg, som jeg følte, jeg måtte svare på. Jeg har været lidt længe om at komme i gang med blyanten, dels fordi jeg har tænkt længe over dette, dels fordi det er med en vis bæven, man skriver til vort lærde blad - vel vidende at der sidder en del lærere med en rød retteblyant i hovedet.

Jeg er nok en af de lærere, du efterlyste, idet jeg begyndte i folkeskolen i 1959 og underviste på fuld tid til august 1996. Jeg har altså været med i folkeskolens udvikling gennem de sidste 37 år, og jeg er en af dem, der synes, at jeg forlod en meget bedre skole end den, jeg startede i. Jeg var engageret i mit arbejde til min sidste skoledag og synes, at de elever, der forlader skolen i dag, er lige så dygtige som tidligere elever rent fagligt (nok ikke lige i paratviden), meget mere selvstændige og langt bedre til at arbejde sammen. Jeg har i alle (næsten) årene syntes, at jeg havde et meget levende, udfordrende og inspirerende arbejde.

Jeg er derfor blevet ked af det, hver gang jeg har læst eller hørt i medierne, hvor dårlig skolen er i dag. Så er det, du spørger, hvorfor man ikke har taget til genmæle.

Der er efter min mening to grunde. Den ene er, at vi bor i jantelovens land, hvor det ikke er 'pænt' at tale positivt om sit eget arbejde. Den anden er, at man simpelthen ikke havde overskud eller energi til at begive sig ud i en debat. Vi havde for travlt med at gøre skolen til et bedre sted at være. Jeg underviste i engelsk fra 5.-10. klasse og har undervisningsdifferentieret i dette fag gennem de sidste 15 år og har naturligvis arbejdet i lærerteam (frivilligt) omkring dette. Vi lavede mange materialer selv og brugte megen tid på at organisere undervisningen på en ny måde. Det var ret tidkrævende. Desuden har jeg været meget engageret i den samordnede indskoling.

Her måtte vi også lave en del undervisningsdifferentieret materiale. Endelig arbejdede jeg for et bedre skole-hjemsamarbejde samt mere elevdemokrati. Det sidste var nok det sværeste at få kolleger med på. Det gjorde mig ret frustreret på et tidspunkt, da jeg finder det utroligt vigtigt. Når man gennem årene brugte meget tid på ovenstående, var ens energi tappet, når man kom hjem. Der skulle også være lidt tilbage til familien.

Eleverne i dag er dejlige at samarbejde med, selv om de er blevet meget selvcentrerede, hvilket vel ikke er 'nogens skyld', men snarere et tidsfænomen, vi må leve med. Desværre er jeg bange for, at al kritikken fører til en skole, hvor vægten fremover bliver lagt på læsning (ikke læs og forstå), stavning og tabeller samt kontrollerende prøver. Alt det ved man, hvad er, men det ville være synd for eleverne.

Inge Kryger

Esbjerg