Kan man stemme 'måske'

Selvfølgelig ikke. Man må tage stilling

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ud fra nedenstående begrundelse vil jeg anbefale at stemme ja.

Fraktion 2's krav om højere omregningsfaktor blev som bekendt stemt ned ved kongressen i 1996.

Derfor blev følgende krav fremsendt:

- forbedring af kursusaftalen

- funktionslærertillæg til børnehaveklasseledere

- forbedrede vilkår for børnehaveklasseledere, der har tosprogede elever i klassen

- afskaffelse af decentral løn.

Resultatet af forhandlingerne blev:

- En ny kursusaftale

- funktionslærertillæg og et løntillæg på de nederste løntrin

- en lille stigning i den decentrale løn.

Kursusaftalen vil fremover bevirke, at alle søgte og bevilgede kurser skal medregnes i årsnormen - fremover kan man få funktionslærertillæg for for eksempel at være koordinator i indskolingen - nuværende og fremtidige nyansatte børnehaveklasseledere på de tre nederste løntrin får 3.200 kroner mere om året - børnehaveklasseledere vil fremover kunne få deres del af den decentrale løn.

Det er ikke et resultat, der rammer bredt, og meget vil afhænge af de enkelte kommuners økonomi, men jeg tror ikke på, at bedre resultat opnås ved at stemme nej!

Derfor anbefaler jeg et ja- ikke et rungende ja- men et ja!