Mange tvinges væk fra jobbet

Halvdelen af lærerne på efterløn gik frivilligt, men 20 procent blev tvunget

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Efterløn er populært hos FTF'erne (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd), ligesom det er hos andre på arbejdsmarkedet. 65 procent af FTF'erne trækker sig tilbage som 60-årige, og blandt dem, der er 56 år i dag, ønsker 52 procent at trække sig tilbage som 60-årige, mens 12 procent ønsker at forlade arbejdsmarkedet allerede inden, de fylder 60 år.

Det viser en ny undersøgelse om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, som FTF har udarbejdet. Undersøgelsen handler om hele FTF-gruppen, men er på flere spørgsmål delt op i brancher. Undervisningsområdet udgør knap en fjerdedel af de udspurgte.

Undersøgelsen er delt i tre. Man har spurgt dem, der allerede har forladt arbejdsmarkedet, dem, der er 56 år i dag, og endelig dem, der er mellem 60 og 66 år og stadig er i arbejde.

Undersøgelsen pointerer blandt andet, at det er en myte, at folk forlader arbejdsmarkedet meget tidligere i dag. Gennemsnitsalderen for beskæftigede er kun faldet fra 61,9 år i 1980 til 61,5 år i 1994, viser tallene. Men det er rigtigt, at den totale opgørelse over tilbagetrækningsalderen viser, at gennemsnitsalderen er faldet fra 61,7 til 60,3 i denne periode, men det skyldes, at de ledige forlader arbejdsmarkedet tidligere - nemlig når de er 54,5 år, og de trækker altså den totale gennemsnitsalder en hel del ned.

Blandt lærerne er det lidt over halvdelen, der har forladt arbejdsmarkedet frivilligt. 20 procent siger til gengæld, at de er blevet tvunget væk fra jobbet, mens 29 procent siger, at der var tale om en blanding af frivillighed og tvang.

Inden for undervisningsområdet siger halvdelen, at årsagen til at forlade jobbet er lysten til at få mere fritid, ønsket om at være mere sammen med familie og venner, og at lærerne ikke har lyst til at arbejde mere. 15 procent af lærerne angiver dårligt helbred som en årsag, og 17 procent går, fordi de frygter at få et dårligt helbred, hvis de fortsætter. Endelig er der en lille gruppe, der er blevet fyret, eller som er blevet presset af ledelsen til at gå.

Omkring halvdelen af de pensionerede ville under ingen omstændigheder have ventet med at gå på pension.

Mindre grupper svarer, at de ville have overvejet at vente, hvis pensionen steg mærkbart for hvert år, de blev, eller hvis de kunne have fået arbejdstiden nedsat.

Blandt de 56-årige angiver omkring en tredjedel, at de vil overveje at blive i jobbet, hvis de kan få nedsat arbejdstiden, og omkring en fjerdedel svarer, at en mærkbart stigende pension kunne få dem til at overveje at blive længere.

Undersøgelsen fremhæver det paradoks, at man på den ene side har en gruppe ældre, som ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet på grund af nedslidning, manglende kvalifikationer og ledighed. Denne gruppe forlader arbejdsmarkedet ufrivilligt som førtidspensionister, før de fylder 60 år, mens andre bruger efterlønsordningen, når de bliver 60 år. På den anden side har man en gruppe af ældre, hvis kvalifikationer er efterspurgte på arbejdsmarkedet, og dem vil der også i fremtiden være mangel på, men disse personer har altså selv valgt at trække sig tilbage.

De 64-66-årige FTF'ere på arbejdsmarkedet udgør kun en meget lille procentdel. Ifølge undersøgelsen er der kun 13 procent FTF'ere over 63 år i arbejde.