0   109

Fri leg - og tusser til fri afbenyttelse

Skabende aktiviteter og højtlæsning er på retur i børnehaverne, viser nyt forskningsprogram

Dét, der for os har været centralt i børnehaven - nemlig at børnene tegnede, malede, formede, lavede musik - det, vi kalder den kreative musisk-praktiske virksomhed - prioriteres lavt i dag. Næsten hver tredje pædagog mener, at legen er vigtigere end skabende arbejde, og de unge pædagoger vægter legen som hovedaktivitet.

Artiklen fortsætter under banneret

Det fortæller professor Hans Vejleskov og lektor Stig Broström fra Lærerhøjskolens Center for Småbørnsforskning. De har med en gruppe forskere undersøgt, hvad dansk børnehavepædagogik er i slutningen af 90'erne - blandt andet ved at analysere 87 børnehavers virksomhedsplaner.

Konklusionen er, at børnenes skabende virksomhed tilsyneladende har veget pladsen for den frie leg. Leg, selvforvaltning, omsorg og børnenes indbyrdes relationer er det, der prioriteres højest i dag.

- Selvfølgelig tegner og maler børnene stadigvæk i børnehaven. Men det er på det plan, at der står tusser fremme og ligger bunker af brugt printerpapir, som børnene kan bruge, hvis de ikke har andet at lave, eller hvis pædagogen har brug for, at de sætter sig stille og roligt ned i stedet for at fare forvirret rundt, siger Stig Broström.

Engang var musik og bevægelse, sang og højtlæsning, tegning og håndarbejde en karakteristisk del af den danske børnehavetradition. I mellemkrigstiden opstod den frigørende reformpædagogik som en reaktion på 'sort skole' og færdighedsindlæring, og det udviklede sig til 70'ernes strukturerede pædagogik, som krævede, at børnenes 'virksomhed' blev mere målrettet. Emnearbejder og skemalagte aktiviteter blev normen, og pædagogerne stillede op med lilla bleer og bongotrommer.

- Billedkunst og værkstedsaktiviteter har haft en kolossal betydning i børnehaverne, men selvom der tales meget om Reggio Emilia-pædagogikken i disse år, er interessen for børns skabende virksomhed ikke slået igennem, fortæller Hans Vejleskov.

Den generelle holdning er nu, at børnene selv skal vælge, til hvad og hvordan de vil bruge de kreative materialer, og at de i øvrigt selv skal klare aktiviteten. Børnene skal have lov at være i fred.

- Man kan undre sig - og være trist over - at den seriøse kreative, musiske og praktiske virksomhed i dag synes at være overladt til børnenes eget initiativ, fortsætter Stig Broström.

- Det kan være godt nok, at børnene tegner, hvad de har lyst til, når de har lyst til det, men det bliver en fattigere og mere overfladisk aktivitet, når den mere seriøse tilgang, hvor børnene kommer ud og oplever og tager hjem og arbejder med at udtrykke sig æstetisk, ikke finder sted.

- Og det er dobbelt trist, supplerer Hans Vejleskov, når man ved, at den side af børns virksomhed også er prioriteret ned i skolerne.

Analyserne af virksomhedsplanerne viser, at legen var topscorer med 76 procent, mens 'sang og musik' og 'kreative aktiviteter/værksted' hver kun fik 11 procent.

Hans Vejleskov ser den nuværende nedprioritering af 'skabende virksomhed' som en reaktion mod fingermaling og bongotrommer, men mener også, at det handler om, at der i det sidste tiår er skrevet utrolig meget om leg.

Stig Broström ser også den frie legs dominans som en reaktion på den strukturerede pædagogik, som han selv personligt var en af ideologerne bag.

- Det blev for skoleagtigt, medgiver han. Og det ser pædagogerne nødig genindført. I reaktionen herpå lægger pædagogerne initiativet over til børnene, og teoretisk bliver de støttet i denne holdning: Børn skal selv forvalte deres liv, det giver øget selvværd og styrker evnen til at organisere selv.

- Det er også vigtige kompetencer, som det moderne samfund kalder på, siger Stig Broström.

- Spørgsmålet er bare, om børnene får udviklet de kompetencer, de har brug for, hvis de voksne i den grad holder sig tilbage. På den ene side er jeg med på, at det er vigtigt ikke at sætte børn i gang hele tiden. På den anden side sker der ofte det, at når børn selv tager initiativer, gør de dét, de kan i forvejen. De bruger det, de har lært. Det er vigtigt, at pædagoger reflekterer over, hvilke nye muligheder, der kunne være tale om. Læse bøger, udvikle nye færdigheder og bibringe dem oplevelser, der giver fordybelse og inspiration til at arbejde med æstetiske udtryksformer. Man skal også have mulighed for at udvide sit repertoire, forklarer Stig Broström.

- For eksempel lægger man meget vægt på, at børnehaverne har en god legeplads, og det er også meget vigtigt! Men det kan også blive en sovepude, tilføjer Hans Vejleskov, som fortæller om en børnehave i Københavns indre by, hvor pædagogerne i mangel af en legeplads tager børnene med ud på ture i byen hver eneste dag og henter oplevelser i havnen, i parkerne, museerne og rundt omkring i byen i øvrigt.

Annette Wiborg er freelancejournalist

Den danske børnehave. - Studier om myter, meninger og muligheder. Redaktør: Hans Vejleskov. 272 sider, 148 kroner. Skrifter fra Center for Småbørnsforskning nummer 8, Kroghs Forlag.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet
Vind et hotelophold

5500_hotel _sixtus _middelfart _2017

Nu er sommeren rigtig tæt på, og det er derfor blevet finaletid i Folkeskolens sommerkonkurrence. Du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller inkl. middag og vin til en værdi af 7.500 kr. Deltag ved at følge linket: 

 Tricks