Danmarksmesterskab i geografi

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Unge vægter en sund og miljørigtig by højt og ønsker sig et væld af fritidsmuligheder. Bilerne skal ud af byen, industri- og boligområder skal adskilles, og der skal bygges gode boliger især til unge og ældre.

Alt dette går igen i de 83 forslag, som lige så mange klasser har arbejdet med i forbindelse med Geografforbundets 'Danmarksmesterskab 97' i geografi. Blandt de højeste ønsker for en drøm af en by hos de unge er affaldssortering, musikhus, elektrificeret bybane, stadion, vindmøller og solvarme, genbrugsvand og meget mere.

Danmarksmester i geografi blev 8.a fra Charlottehøjskolen i Hedehusene.