På seminariet har vi snakket en del om den nye folkeskolelov, og inden jeg kom i praktik, havde jeg set nogle meget flotte videoer om projektarbejde og var næsten slået af ærefrygt. Så jeg havde forestillet mig, at det var en ganske anderledes skole at komme ud i, end den man kender fra sin egen skoletid. Men undervisningen ligner sig selv, og det gav mig et lille chok, siger Peter Ibsen.

Han er en af de tre praktikanter, som gennem tre uger har undervist eleverne i 3.a på Bagterpskolen i Hjørring. Ud over undervisning i matematik og natur/teknik, har de tre praktikanter fra Hjørring Seminarium undervist tværfagligt i dansk og billedkunst.

Temaet i den tværfaglige undervisning er eventyr. Eleverne har tegnet en serie billeder til Fyrtøjet og Prinsessen påærten. De har blandt andet fået et stykke tekst for hver dag, og de har øvet staveord. Og så har de talt om gammeldags ord som tornyster og kavaler. Flere af eleverne fremhæver, at praktikanterne er skrappe.

- De er lidt sure. Hvis man læser op og laver en lille bitte fejl, så skal man læse flere linjer om. De er mere skrappe end vores lærer, lyder dommen fra en elev.

Ud over dette fællestræk er praktikanterne vidt forskellige. Peter Ibsen er 34 år, uddannet laborant med en overbygning som fiskeriteknolog. Anna-Grete Zobbe er 40 år og har arbejdet som filetskærer i 15 år. Hun er enlig mor til to piger. Louise Madsen er 21 år og har en matematisk studentereksamen og to år som pædagogmedhjælper bag sig.

De to kvindelige praktikanter har valgt at uddanne sig til lærer, fordi de gerne vil have med børn at gøre, mens Peter Ibsens valg er af mere rationel karakter.

- Nedgangstider i fiskeindustrien tvang mig til at tænke i andre baner, og da begge mine forældre er undervisere, så er jeg nok lidt miljøskadet. Jobmulighederne som lærer ser lyse ud, og det er afgjort lettere at blive ansat som 40-årig lærer end som ingeniør i den alder.

Den dag, Folkeskolen er på besøg, er eleverne inddelt i grupper og skal svare på spørgsmål til Fyrtøjet. Hvorfor hugger soldaten heksens hoved af? Hvordan ser heksens forklæde ud? Hvilket ønske havde soldaten, inden han skulle hænges?

I Peters gruppe hersker der ro, mens børnene enkeltvis finder svar på spørgsmålene. I Anna-Gretes gruppe snakker eleverne sig frem til svarene, som derefter skrives på tavlen.

- Det er et stort arbejde at fastholde elevernes koncentration, men jeg kan godt lide at undervise. Jeg bruger meget bevidst tovejskommunikation i undervisningen for at fastholde elevernes opmærksomhed, fortæller Anna-Grete Zobbe.

- Når jeg bliver lærer, vil jeg udvikle et journalsystem, hvor jeg løbende evaluerer eleverne, så jeg ikke taber nogen af dem på gulvet. Det må være enhver lærers mareridt.

Anna-Grete Zobbe mener, at det er hårdt at undervise.

- Man skal både opfylde læseplanen, løse konflikter, vise omsorg og opdrage børn. Det er svært at få til at hænge sammen med 22 elever i klassen, og det overrasker mig meget, at børn er så urolige og har så mange konflikter. Under de vilkår virker elevdifferentiering helt umulig, så jeg håber, at der bliver frigjort flere ressourcer til støttelærere.

Louise Madsen synes også, at det kan være vanskeligt at få ro til at undervise.

- Hvordan skal man tackle situationen, når en drengs larm afløses af en andens, samtidig med at en pige lige pludselig begynder at græde? Eleverne døjer med at sidde stille på en stol. De skal have brugt en masse energi, og de har så meget, de gerne vil fortælle hinanden, uanset om undervisningen er gået i gang.

- Det kan også være svært at arbejde i grupper. Selv om der kun er fem til seks elever i gruppen, er det ikke altid muligt at få dem alle aktiveret, siger Louise Madsen.

Generelt synes hun, at det er dejligt at undervise.

- Det er en god oplevelse. Normalt er jeg en meget stille pige, og jeg er vældig nervøs, hvis jeg skal sige noget over for en voksen forsamling. Derfor var jeg spændt på, hvordan jeg ville klare det i en klasse. Jeg har ikke haft problemer med det, og det er jeg lettet over.

Peter Ibsen mener, at børnene har forandret sig en del, siden han selv gik i skole.

- De er ikke længere autoritetstro, og jeg er overvældet af alt det, man skal tage stilling til i løbet af en time. Konflikter opstår ud af tilsyneladende ingenting, og man kan ikke forvente, at man kan få sin vilje igennem.

- Da vi lavede plancher, ville en af drengene ikke lave noget, og jeg var nødt til at opgive at få ham til det. I stedet gav jeg mig til at lave plancher sammen med de andre elever, og så vendte han interesseret tilbage. Det var faktisk lærerigt.

I løbet af undervisningen er det tydeligt, at børnene er meget glade for praktikanterne. En pige fortæller, at hun har forberedt en tale, som hun skal holde for dem, når de slutter praktikforløbet. Det virker, som om børnene har en særlig forkærlighed for Anna-Grete Zobbe. Hendes eget bud på det er hendes livserfaring.

- Jeg oplever mig selv som en stærk person, fordi jeg har set flere vinkler af tilværelsen. Man har set bunden, når man har prøvet det benhårde arbejde som filetskærer. Ud over at jeg forhåbentlig kan lære børnene at skrive og læse, så kan jeg lettere end mange andre lærere kende børn, som kommer fra et lignende miljø, og huske at stille de samme forventninger til dem som til de mere velstillede børn.

Omgivelsernes manglende forventninger er hendes forklaring på, at hun som helt ung ikke fik adgangsbillet til uddannelsessystemet.

- Jeg fik et chok, da det gik op for mig, at jeg ikke skulle i realen. Det var der nogen, som havde bestemt - men der var ingen, som havde drøftet det med mig. Mit navn blev bare råbt op - og så tænkte jeg: Jamen, jeg er jo heller ikke så dygtig.

Anna-Grete Zobbe mener, at når lærere viser børn, at de ikke forventer noget af dem, så bliver det en selvopfyldende profeti.

- Når man ikke stiller forventninger, er man indirekte med til at skabe en taber. Jeg tror ikke, at intelligens har noget med klasseforskel at gøre, men det troede man altså, dengang jeg gik i skole. Der var tilfældigvis altid en sammenhæng mellem gode karakterer og forældreindtægt.

- I 2. klasse spurgte læreren, hvad vores forældre lavede, og så blev vi placeret i rækker efter social status. De mest velstillede sad i midten, middelklassen ved væggen, mens tumperne blev placeret i vinduesrækken.

Anna-Grete Zobbe sad i vinduesrækken i en skole i Skagen. Hendes far var fisker.

Alle tre praktikanter er enige om, hvilke kvalifikationer den gode lærer skal rumme. Læreren skal være fagligt dygtig, tillidsskabende, god til at formidle, omsorgsfuld, humoristisk og børneglad. Ingen af praktikanterne har fortrudt, at de er ved at uddanne sig til lærer, men glæder sig til at vende tilbage til den samme klasse næste efterår.