Astrid Lindgren hyldes

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Astrid Lindgren har i mere end 50 år skrevet børnebøger til stor glæde for børn og voksne. Det begyndte med Pippi Langstrømpe i 1945, og senere har vi stiftet bekendtskab med Emil fra Lønneberg, Mio min Mio, Brødrene Løvehjerte, Ronja Røverdatter og mange andre.

Men nu er det Astrid Lindgrens tur til at få en bog. 'Den Gode Historie' har iværksat en indsamling af hilsner til hende, som samles i en stor bog med forsideillustration af Lillian Brøgger. Bogen vil ligge fremme på bogmessen i Forum, så de, der ønsker det, kan skrive en hilsen, inden bogen overrækkes søndag.

Hilsner til Astrid Lindgren kan sendes i forvejen til 'Den Gode Historie', Den Danske Boghandlerforening, Sijansgade 6, 2300 København S, senest den 21. november, eller afleveres på Bogmessen, stand 412.