Et slag for læsning

Reklamer for læsning skal bringes i ugebladene

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mange mennesker har svært ved at forstå, hvad de læser - og skrive, hvad de mener.

Sådan indledes reklamerne for 'Aktion Læsning'. Reklamerne, som er lavet af reklamemanden Morten Jersild, skal bringes i ugebladene. Meningen er, at vi skal blive bedre til at læse generelt, blandt andet ved at styrke højtlæsningen for både børn og voksne.

Det er tankevækkende, at en reklamekampagne, der skal slå et slag for læsning, er så tekstfyldt, at et dobbeltopslag har en side med billede og en hel side med ren tekst. Det smarte er, at det dårligt opfattes som en reklame, men snarere som et interview med en kendis - i dette tilfælde Ghita Nørby. Faren ved formen er dog, at hvis samme reklame bringes flere gange i træk i samme ugeblad, vil læseren undre sig over, hvorfor interviewet skal bringes igen og igen.

Men Morten Jersild er ikke bange for at gå nye veje for læsningen. En af reklamerne i kampagnen er et lille eksperiment, og ideen er god. Eksperimentet går ud på, at to personer skal læse højt for hinanden. Bladet foldes, så den, der læser, ser teksten, og den, der læses for, ser billedet. Billedet er et maleri af et vinterlandskab, malet af N. Brinck. De fem forskellige historier, der læses højt, har alle noget med vinter eller sne at gøre, men de giver fem forskellige stemninger. Dermed synes Jersild at gøre talemåden 'Et billede siger mere end 1.000 ord' til skamme. Ordene skaber nemlig flere billeder end det umiddelbart sete.

'Aktion Læsning' er et initiativ fra en bredt sammensat komité af personer, der alle har en erklæret interesse for det danske sprog, fra skribenter og udgivere til mediefolk, organisationsfolk og forskere. Formålet med 'Aktion Læsning' er at yde en indsats for at støtte udviklingen af børns og voksnes lyst og evner til at læse og skrive.

Reklamerne indrykkes gratis i ugebladene, som selv har interesse i, at folk kan læse. Prisen for annoncerne ville have beløbet sig til cirka tre millioner kroner, hvis de skulle betales.