Folkeskolens leder:

K.L. von Müncholsen

Underrubrik

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Erfaringen viser, at mange kommunalpolitikeres læbe- og pjecebekendelser om deres kærlighed til folkeskolen har udløbsdato samtidig med offentliggørelse af valgresultatet. Desværre er der en del, der antyder, at sådan bliver det også denne gang. Så nu er det med at holde fast.

Politikerne skal holdes fast på deres programerklæringer. Der skal være sammenhæng mellem de store ord i valgkampen og de kommunale bevillinger. Mellem centrale aftaler og lokale muligheder. Mellem skolelov og hverdag.

Derfor er det, der stod i Jyllands-Posten i søndags, selvfølgelig ikke rigtigt. I et interview med cheføkonom Jan Olsen fra Kommunernes Landsforening (KL) kunne man læse, 'at KL, Danmarks Lærerforening og Undervisningsministeriet har (. . .) indgået en toårig fredsaftale, der indebærer, at der ikke vil blive brugt flere penge på den enkelte elev'. Det passer ikke. En sådan aftale eksisterer ikke. Tvivlere kan checke de otte fokuspunkter, som aftalen mellem de tre parter drejer sig om. Undervisningsministeriet har netop sendt dem til samtlige skoler. De kan såmænd også studeres på ministeriets hjemmeside på Internettet.

Det er måske aftalens svageste punkt, for der står ikke ret meget konkret om, hvordan folkeskolen skal realisere alle de nye krav, der stilles. Eller som ugebrevet Mandag Morgen udtrykte det i sin analyse: Aftalen 'går i en stor bue uden om den forestående udgiftseksplosion i skolen'.

Men selv når forvridningen af aftaleteksten i Jyllands-Posten er rettet ud, er det interessante meldinger, KL's cheføkonom kommer med. 'Hårdere styring af folkeskolen', hed overskriften over seks spalter. Det er byrådspolitikerne og ikke de enkelte skoler, der skal styre økonomien, lyder budskabet. På den måde kan der nemlig blive penge til de 100.000 ekstra elever, til tidssvarende undervisningsmidler, computere og modernisering af bygningerne!

Man ser for sig, hvordan borgmestrene - som kommunale kloninger af von Münchhausen - hiver sig selv i håret for at trække det stakkels øg, folkeskolen, op af den decentrale udgiftssump.

Men den går ikke Olsen.

Selvfølgelig er det i orden at 'se på hvordan timeforbruget administreres' og at 'se kritisk' på skolernes anvendelse af tolærerordninger og deletimer. Man kan for eksempel begynde med at sammenholde timetallene i dansk og matematik med de faglige krav, som mange kommunalpolitikere har fokuseret på i valgkampen. Men hvis KL reelt tænker i nedskæringer, så skylder man en forklaring. På DLF's kongres i forrige uge sagde undervisningsminister Ole Vig Jensen, at partierne i Folketinget 'er utålmodige efter at se den folkeskole realiseret, de har vedtaget . . .'.

Realiseret hvordan? Både undervisningsministerens og KL's svar vil være interessante. Men skal de nyvalgte kommunalpolitikere i arbejdstøjet, så det bliver dem, der skal bevise, om de mener noget med valgløfter, fredsaftale og folkeskolelov.

-th

Man ser for sig, hvordan borgmestre som kommunale kloninger af von Münchhausen hiver sig selv i håret

Powered by Labrador CMS