Julemærkemarch

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Traditionen tro marcherer unge og ældre over hele landet søndag den 7. december for at rejse penge til julemærkehjemmene. Sidste år blev overskuddet fra marchen 300.000 kroner, og i år ventes 23.000 deltagere at stille op.

Julemærkehjemmene hjælper hvert år cirka 600 drenge og piger i alderen 5-14 år til kræfter igen efter sociale og psykiske problemer i hjem og skole, men endnu 200 børn står på venteliste til en plads på et af de fire hjem.

Tilmelding til årets julemærkemarch kan ske på posthuset. Sidste rettidige tilmelding er 15. november.