Der skulle altså en plat og dumt forenklet, radikal skolepolitisk dagbladsannonce til for katalysatorisk at flå et af de mange slør bort fra den marxistisk lighedsforblændede folkeskolelov. Ole Varming, der kort forinden anslog helt andre udflydende toner i en artikel 'Hvad skal forældre kræve af skolen', bragt i magasinet Skolen, ser pludselig en flig af den så lovpriste uddannelsesødelæggende effekt af folkeskoleloven. Fra den sædvanlige lobhudling af dekadencens uddannelsesformørkende folkeskolelov får den køligt realistiske selvbesindelse sin chance i Bagsmækken i Folkeskolen nummer 44. Tænk! Bag hele det smattede galleri af hyggens og snaksomhedens blødheder hales nogle rester af de mishandlede og nedværdigede traditioner frem, som bar Danmark frem til toppen af oplysthed blandt verdens folkeslag, hvorfra en socialistisk-radikal revolutionsideologi nu sørger for en heldig gennemført nedtur. Ole Varming vover en forsigtig erklæring: 'En vis mængde paratviden er en forudsætning i det moderne samfund.' Paratviden! Oh, hvilken sort reaktionær oldnordiskhed genoplives ikke her. Varming fornemmer det. Derfor kun 'en vis mængde'. Man skal jo ikke tirre det politisk-pædagogiske parnas. Men når man nu endelig har indset nødvendigheden af den 'lærerstyrede klasseundervisning', hvis der skal være den mindste mening i skolens arbejde, så skal også det vel siges.

Måske som udslag af en dårlig samvittighed over den gryende nøgternhed fylder Varming næsten halvdelen af Bagsmækken med fortvivlede og altså også mislykkede forsøg på at bringe de genoplivede, sortsværtede traditioner i overensstemmelse med folkeskoleloven.

Vagn Madsen

Brønderslev