Debat

Pensionister er ikke glemt

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kære Poul Erik Dyreborg

Foreningen har behandlet din henvendelse, som blev bragt som læserbrev i Folkeskolen nummer 36.

Hovedstyrelsen er ikke enig i din synsvinkel om, at der ikke er arbejdet for at forbedre pensionisternes vilkår ved overenskomstforhandlingerne.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Pensionisterne har på ingen måde været glemt i forhandlingerne. Det er rigtigt, at kongressens krav om forbedring af forholdet mellem lønudviklingen for aktive medlemsgrupper og tjenestemændspensionister ved den videre behandling af kravopstillingen blev omskrevet. Dette skete i samarbejde med de andre tjenestemandsorganisationer. Men det betød dog ikke, at kongressens krav ikke blev fremført med fuld kraft under forhandlingerne.

Foreningens krav til Overenskomst 97 vedrørende tjenestemandspensionisterne blev fremført over for finansministeren via CFU. CFU er Centralorganisationernes Forhandlingsudvalg, som repræsenterer de offentligt ansatte på statens område i forhandlingerne over for finansministeren.

Inden selve aftaleforhandlingerne begyndte, havde parterne aftalt, at der forinden kunne etableres nogle forberedende drøftelser, hvor man nærmere kunne drøfte bestemte problemstillinger. I de forberedende drøftelser blev der nedsat en arbejdsgruppe, der specielt skulle drøfte forhold vedrørende pensionisterne. Arbejdsgruppen fremkom med en række forslag. Det var blandt andet en forhøjelse af den pensionsgivende løn og forhøjelse af procentsatsen for pensionens beregning af den pensionsgivende løn. Finansministeren var imidlertid i forhandlingerne ubøjelig over for at indfri de krav, der blev stillet på pensionsområdet. Efterfølgende var det hovedstyrelsens vurdering, at det ikke ville være muligt gennem aktioner (for eksempel strejke) at fåændret ved dette forhold.

Det er også på denne baggrund, at foreningen har besluttet at undersøge muligheden for sammen med andre organisationer at være fælles om et politisk udspil over for regering og Folketing.

Spørgsmålet om stemmeretten til pensionisterne er ikke et spørgsmål om at fratage en gruppe nogle demokratiske rettigheder. Hovedstyrelsens begrundelse for at stille et vedtægtsændringsforslag til kongressen udspringer af et ønske om at få sammenhæng mellem afstemningerne og det, der stemmes om. Foreningen fører forhandlinger om overenskomstaftalerne to forskellige steder, nemlig på det kommunale område for lærergruppen med flere og for tjenestemandspensionisterne på det statslige område.

Når de daværende pensionister og de kommende pensionister fra 'den lukkede gruppe' ved kommunaliseringen i 1993 forblev i staten, hang det sammen med, at staten fortsat skulle have pensionsforpligtelsen for disse grupper. De er af den grund ikke omfattet af det kommunale forhandlings- og aftalesystem. Det er derfor ulogisk, hvis gruppen fortsat skal deltage i en urafstemning om et resultat, som de ikke er omfattet af. Før 1993 deltog medlemmerne i København og medlemmerne i Grønland heller ikke i urafstemningen om resultatet på det statslige område, da disse medlemmer ikke var omfattet af resultatet.

Foreningen har desuden haft det princip, at hovedstyrelsen afgør Danmarks Lærerforenings stilling til alle andre forhandlingsresultater end overenskomstresultatet på det kommunale område, som sendes til urafstemning. Desuden kan det oplyses, at det altdominerende indhold i et statsligt aftaleresultat er aftalestof, som pensionister ikke er omfattet af. Pensionisterne er omfattet af de mindre dele af resultatet, som er forhandlingsstof, hvorom aftale i princippet ikke kan indgås, men hvor ministeren kan give tilsagn om at fremsætte lovforslag eller anvende lovbestemte særlige bemyndigelsesbestemmelser til ændringer. Foreningen ser blandt andet også af den grund intet belæg for at ændre princippet om kun at afholde urafstemning på det kommunale område.

Til sidst skal foreningen gentage, at pensionisterne ikke er glemt, og at foreningen vil tage initiativ til at undersøge muligheden for fælles politiske udspil sammen med andre organisationer over for regering og Folketing.

Kopi af dette brev er sendt til hovedstyrelsesmedlem Kristian Fløj-Jensen til orientering.

Anni Herfort Andersen

formand for DLF

Powered by Labrador CMS