Lærerne skal allerede møde børnene, når disse er tre år og går i børnehave, og pædagogerne skal være med til at undervise eleverne i de yngste klasser i skolen. På den måde vil Skoledirektørforeningen sikre helhed i børnenes liv.

- Børn tilbringer op mod 25.000 timer i institutioner og skoler, indtil de fylder 18 år, så vi er nødt til at knytte leg, voksenkontakt, udvikling og læring til hinanden, siger Bjarne Pedersen, der er formand for Skoledirektørforeningen.

- Det gør vi ved at skabe et tættere samarbejde mellem henholdsvis børnehaver, fritidshjem og skolefritidsordning på den ene side og folkeskolen på den anden side, så de skarpe grænser mellem leg og læring blødes op til gavn for børnene, siger Bjarne Pedersen.

På sin generalforsamling i dag, torsdag, på Hotel Hvide Hus i Aalborg behandler Skoledirektørforeningen sit eget forslag om, hvordan man skaber et effektivt udviklings- og læringsmiljø for børnene. Der er tale om en gennemgribende reform af hele børne- og ungeområdet.

- Der er ikke en optimal sammenhæng mellem skolen og de steder, børnene bliver passet. Det ser vi blandt andet ved, at alt for mange børnehaveklasser laver nøjagtig det samme, som børnene gjorde i deres sidste år i børnehaven, siger Bjarne Pedersen.

Foreningen kalder sit forslag for en børne- og ungepolitik for de 0-18-årige. Lærere og pædagoger skal dog koncentrere deres samarbejde omkring de 3-13-årige.

- Vi forestiller os, at pædagogerne tager sig af det primære pædagogiske arbejde for de tre-femårige, mens lærerne gradvist kommer med i arbejdet med målrettede læringsforløb for eksempel af sproglig, musisk og motorisk karakter, siger Bjarne Pedersen.

Børnehaveklassen skal være obligatorisk, og når børnene begynder her, vil de møde pædagoger og lærere, som er fælles om arbejdet. Det vil de være til og med 3. klasse.

- Læreren og pædagogen skal ikke nødvendigvis være til stede samtidig, men de skal have fælles mål for deres pædagogik. Og så skal de byde børnene på både læring og udviklende lege, siger Bjarne Pedersen og tilføjer, at læreren og pædagogen optræder på lige fod i denne periode af børnenes liv.

Når børnene er fra ti til 17 år, skal det være læreren, der varetager undervisningen, men med mulighed for at kunne inddrage pædagoger og andre faggrupper i arbejdet med eleverne.

Bjarne Pedersen

understreger, at

skoledirektørerne ikke vil rykke folkeskolen ned i børnehaven. Men lærerne skal hjælpe pædagogerne med at styrke den læring, der allerede foregår blandt børnene for eksempel i rollelege og omkring sproglig udvikling.

- Lærere er oplært til at strukturere og organisere faste forløb, og de ved, hvordan man får børn til at bevæge sig fra A til B. Pædagoger er også uddannede til at udvikle børnene, dog uden så meget struktur. Derfor kan lærerne tage deres viden med hen i børnehaven. Til gengæld har børnene sjældent leget færdig, bare fordi de begynder at gå i skole. Så her kan pædagogerne give legen de vilkår, den bør have. Undervisning og leg skal smelte sammen, siger Bjarne Pedersen.

Der skal ikke kun skabes helhed ude på skolerne og i daginstitutionerne. Det skal også ske på centralt hold med et nyt Børne og Ungeministerium, som kan bane vej for en samlet politik for skoler og daginstitutioner. Målet er at forpligte lærere og pædagoger via lovgivningen til at arbejde tæt sammen med børnene.

- Hvis vores model skal blive til virkelighed, er staten nødt til at gøre som kommunerne, der samler ansvaret for børn og unge under ét udvalg og i én forvaltning. Det er ikke nok, at ministerierne samordner deres politik på børneområdet, for de repræsenterer hver sin kultur. Det går ud over overblikket, siger Bjarne Pedersen, der mener, at et Børne og Ungeministerium skal løse opgaver, som i dag er fordelt på Undervisnings-, Social- og Kulturmini-steriet.

- Når vi sætter børns hele liv på dagsordenen, er vi nødt til at have et ministerium, der matcher det. Det samme skete for fødevarerne. Da de kom i fokus, blev Landbrugsministeriet erstattet af et Fødevareministerium, siger Bjarne Pedersen.

I det hele taget kræver forslaget fra skoledirektørerne, at politikerne ændrer flere love. Først og fremmest den kun fire år gamle folkeskolelov og dele af bistandslovens afløser, lov om social service, som end ikke er trådt i kraft endnu.

Skoledirektørerne arbejder også med en fælles basisuddannelse for lærere og pædagoger samt fælles efter- og videreuddannelse. Så der venter et opgør med den nye læreruddannelse, som heller ikke er trådt i kraft endnu, og med de nye pædagoghøjskoler, hvor undervisningen kun lige er begyndt.

- Hvis vi skal have lærere og pædagoger til at arbejde sammen, skal de have fælles normer og kultur. Derfor foreslår vi, at de studerende får en fælles basisuddannelse, hvorefter de specialiserer sig som lærere eller pædagoger i overbygningen.

Han regner ikke umiddelbart med, at det koster ekstra, at lærere og pædagoger skal forberede sig sammen.

Bjarne Pedersen frygter dog, at pædagogernes fagforening, BUPL, og især Danmarks Lærerforening kan finde på at spænde ben for skoledirektørernes forslag.

- Meget tyder på, at Danmark Lærerforening ikke er parat til her og nu at lade pædagogerne tage del i undervisningen.

På længere sigt tror han dog ikke, at der er nogen vej udenom for Danmarks Lærerforening.

- I hvert fald må Lærerforeningen forholde sig til, at forslaget nu bliver en del af vores politik, siger Bjarne Pedersen.

Henrik Stanek er freelancejournalist.