Målsætning er et af tidens hotte slagord, når det gælder offentlig virksomhed, og i de senere år har en lang række kommuner formuleret flotte erklæringer om formålet med at undervise børn og at drive folkeskole. Men når det gælder om at bruge ordene i praksis, så kniber det.

Hos hovedparten af landets 275 kommuner er man for eksempel ikke kommet videre i ønsket om, at børnene i de yngste klasser skal blive bedre til at læse. Man har endnu ikke formuleret nogle præcise anvisninger til lærerne, forældrene, skoleledere og politikere om, hvad man i praksis skal gøre.

Og kommunerne har generelt svært ved at måle, om de når de resultater, de gerne ville.

I Skælskør Kommune i Vestsjælland har man valgt at se på to særlige indsatsområder, misbrug og børnefamilier, før man for alvor går i gang med folkeskolen. Det betyder dog ikke, at man har udskudt al snak om skolemål.

- Byrådet har godkendt en udarbejdet, overordnet målsætning for folkeskolen. Den er i et vist omfang ikke operationel. Det skal vi gøre den. Den overordnede målsætning skal også kædes sammen med de enkelte skoler. Skolebestyrelserne skal i gang med at omsætte den til nogle målbare handleplaner, siger forvaltningschef Anne Malling.

- Det særlige ved den måde, vi har grebet det an på, er, at repræsentanter for de politiske holdninger i byrådet har været med i det perspektivråd, der har formuleret den overordnede målsætning. Det gør, at det politiske system føler sig meget engageret i planen.

Sammen med den overordnede målsætning er der vedtaget nogle områder, som alle skoler skal beskæftige sig med. Det er i øjeblikket dansk og læseindlæring. Derudover må skolerne selv finde ud af, hvordan de arbejder med målsætning.

- Når vi ikke er kommet længere, hænger det sammen med, at vi som lille kommune skal udføre al lovgivning, uden at vi er så mange til at gøre det. Jeg er ikke i tvivl om, at vi får omsat vores målsætning til noget fornuftigt, men den sværeste del handler om, hvordan vi samler op på det. Hvordan man måler resultaterne. Det har vi ikke fået på plads endnu, siger Anne Malling.

Dorte Næsborg har fra sit tidligere arbejde i Fuglebjerg Kommune været vant til at arbejde med målsætning. De erfaringer kan hun bruge, når hun som leder af Kirkeskovsskolen i Skælskør arbejder med indsatsområder.

- Ud over dansk, som alle skoler i kommunen skal arbejde med, har vi valgt at satse på natur/teknik og samarbejde med fritidshjemmet. Vi kan selv måle, om vi har nået de ønskede resultater, men der er ikke noget politisk krav om, at vi skal gøre det. I vores første lokale målsætning på danskområdet stod der for eksempel, at en håndfuld lærere skulle på kurser.

Det kunne vi så bagefter checke, at de havde været.

- Hvis man gør målsætningen til sin egen, så er det ikke så vigtigt, hvordan man registrerer resultatet, derfor laver vi ikke en firkantet evaluering. Det er fint nok at skrive nogle målsætninger, men det virkelige arbejde ligger ude på skolerne. At gøre målene nærværende og at sørge for, at de hænger sammen med, hvad der foregår i hele kommunen, siger Dorte Næsborg.

Høng Kommune har også en overordnet målsætning for folkeskolerne, men den bruges ikke ret meget.

- Der blev vedtaget en målsætning for folkeskolen for et par år eller tre siden. Den er stadigvæk gældende, og den har vist været behandlet andre steder. Den har været oppe i debatten, men det er svært at sige, om den er blevet brugt, og jeg kan vanskeligt fortælle, om vi har levet op til den.

- Nogle af formuleringerne er bløde vendinger, og vi har ikke forsøgt at gøre målsætningen operationel, siger kommunaldirektør Sven Bækgaard, der understreger, at den opfylder lovens krav om at informere borgerne om indholdet af de kommunale ydelser.

På Buerup Skole i Høng Kommune har man på egen hånd udarbejdet en målsætning. Den fylder en halv A4-side i skolens virksomhedsplan og fortæller, hvad man overordnet tilstræber med driften af skolen.

- Den har ikke noget med den kommunale målsætning at gøre, og det er måske ikke så smart, men kommunerne vil gerne skrive pæne ord, mens det kniber med at følge dem op med penge og muligheder, fortæller skoleleder John Geo Lauta. Jeg ved ikke, om vi kan måle, at vi har levet op til målsætningen.

- Vi har ikke prøvet at gøre det. I det hele taget tror jeg, at folkeskolen har et problem med de målsætninger og metoder til at arbejde med dem, som politikerne gerne vil have. De er hentet fra erhvervslivet og har ikke meget at gøre med det levende råstof, som vi har i skolen. Der er et skisma.

- Heldigvis har vi kun 109 elever og dertil et godt samarbejde med forældrene, så vi kan måle resultaterne indirekte. Målsætningen er navnlig et godt redskab, når vi skal have ny skolebestyrelse. På den måde er den et incitament til at få snakket sammen, siger John Lauta.

Århus Kommune satser for alvor på at bruge målsætning som et redskab til at fremme både den pædagogiske og den ledelsesmæssige udvikling på skolerne. Det gør man ved at kæde målsætning og budgetlægning tæt sammen og ved at arbejde med et målsætningshierarki.

Det består af overordnede mål for hele skolevæsenet og operationelle delmål, der er specielt knyttet til bemærkningerne i budgettet, så de kan evalueres i forhold til regnskabet, og som kan måles ved hjælp af nogle bløde målemetoder som interview, refleksive samtalegrupper eller fokusgrupper.

I forhold til delmålene er der nogle særlige indsatsområder, som byrådet også vedtager. Skolerne laver desuden deres egne skoleplaner ud fra de overordnede skolemål, hvor de har mulighed for selv at vælge egne indsatsområder.

- Man skal ikke forveksle mål med læseplaner, men vi vil gerne bruge målsætningen som et pædagogisk redskab. Sammen med skolelederne vil vi indføre evaluering som et grundlæggende princip for alt, hvad der forgår på skolerne. Vi vil have udviklet den didaktiske tænkning i ledelsen af skolerne. Lære af erfaringer. Politisk set handler det også om ressourcer. Derfor er målsætningen knyttet til budgettet, siger pædagogisk chef Jens Vibe Michelsen.

Det er ikke kun store kommuner, der starter på at bruge målsætning som et redskab til skoleudvikling. I Sønderhald Kommune på Djursland har man lagt en nøje plan for, hvornår målsætningen skal være ført ud i livet for hele kommunen og for de enkelte skoler, og selvom man ikke er kommet så langt, mener skoledirektør Peter Hjulmann Nielsen, at man er parat til at bruge målsætning på alle planer i skolevæsenet.

- Vi har valgt at tage handsken op. I første omgang vil vi skrive vores handleplaner og fastslå, hvilken ekstraindsats vi vil gøre. Når vi så har kørt med dem i et skoleår, vil vi kunne se, om vi har nået resultatet.

- Her bliver det svært. Det er let nok at skrive, at man vil styrke børns læsefærdigheder, og også let nok at afsætte flere timer til undervisning i dansk, men hvordan måler man, at de har fået bedre læsefærdigheder, end de havde fra starten af, eller hvordan måler man, at det er lykkedes at lære dem at samarbejde eller at være motiverede?

- Derfor ser vi frem til, at Undervisningsministeriet udarbejder nogle forslag til måleværktøjer, som vi kan bruge, hvis det passer til vores model, siger Peter Hjulmann Nielsen.