Der er grund til at lægge mærke til, hvad Det Radikale Venstre melder ud om sin skolepolitik. For nylig har partiet forsøgt at synliggøre sig med en stor annonce i dagbladene om undervisningen i folkeskolen. Lad det være sagt straks, at partiet næppe kan have taget vidende folk med til at præge annoncen.

Den viser tre skoleelever, der er anbragt foran en computer, som de tilsyneladende er optaget af. I baggrunden står en ung kvindelig lærer med armene over kors, men i øvrigt totalt passiv. Meningen må være, at hun skal træde til som konsulent, hvis der skulle blive brug for det.

Den nederste del af annoncen viser et mindre billede af en mandlig lærer, der tilsyneladende taler docerende til en klasse. Der skal angiveligt være tale om en matematiklærer, idet der ses formler på tavlen bag ham. Meningen må være, at han er i færd med at banke formler ind i hovedet på eleverne foran sig.

Teksten til de to billeder lyder: 'En folkeskole, der skaber selvstændigt tænkende mennesker, der kan arbejde sammen og anvende og udbygge viden, eller en skole, der lægger vægt på udenadslære.' I den øvrige tekst står desuden lidt om, hvad partiet arbejder for i sin skolepolitik, og det understreges, at 'gamle dages udenadslære giver ikke de redskaber, der skal til for at komme videre i livet efter sidste skoledag'.

Et politisk parti med så stor indflydelse på skolen kan ikke være bekendt at bringe en underlødig annonce, der giver en så firkantet og unuanceret opfattelse. Det er naturligvis en selvfølge, at den moderne skole ikke kan praktisere en undervisning, der udelukkende bygger på udenadslære, men det er en direkte løgn at bilde læserne ind, at der er tale om et enten-eller. Der er naturligvis tale om et både-og. Det er nu engang ikke muligt at klare sig i skolen uden at kunne alfabetet og tabellerne - og mange andre ting, som er nødvendigt og/eller praktisk at have som paratviden.

Det er selvfølgelig muligt at lære børn, at de kan søge på Internettet, hvis de vil vide, hvad to gange to er, men det er upraktisk og besværligt. En vis mængde paratviden er tværtimod en forudsætning - også i det moderne samfund. Derfor er den lærerstyrede klasseundervisning stadig nødvendig. Partiet skulle hellere påpege, at mange forskellige arbejdsformer og indlæringsprocesser er nødvendige i et kompliceret samfund.

Uden at nævne alle er der grund til at nævne de følgende grundelementer, som tilmed er i overensstemmelse med folkeskoleloven:

1. Individuel indlæring af grundlæggende basiskundskaber med brug af den nødvendige tid med henblik på at opnå beherskelse af stoffet, herunder også udenadslære. Der er her især tale om fagene dansk, matematik og de naturvidenskabelige fag. Desuden vil computerteknologi være en vigtig del af undervisningens indhold.

2. Frit valgt arbejde, hvor de grundlæggende basiskundskaber anvendes på områder, hvor nysgerrighed og interesse tilgodeses ved løsning af projektarbejder, der gennemarbejdes i grupper.

3. Kreativt arbejde, der sigter på at tilgodese andre sider af personlighedsudviklingen end den intellektuelle: Musik, drama, rytmik, dans, billedkunst, håndarbejde, sløjd samt kreativitet som indslag i alle de øvrige fag.

4. Løbende arbejde på at forbedre arbejdsklimaet og de personlige relationer i klassen, blandt andet ved at inddrage eleverne maksimalt i alt, der vedrører deres egne forhold (medansvarlighed).

5. Fortælling (især i de mindste klasser) og kritisk betonede samtaler (især på de ældste klassetrin), hvor der gennemgås fællesstof samtidig for klassens elever og hvor især tilværelsens værdigrundlag (blandt andet livsduelighed og livsmod) er i fokus.

Sådan arbejder allerede de mange skoler - uden at foretage primitive valg mellem udenadslære og gruppearbejde foran computeren.

Ole Varming er psykolog og opdragelsesforsker.