Bølgerne slår mod strandbredden. Eleverne sidder i små strandstole påøen Cassiopeia og lytter til rejselederen. Det er blid musik akkompagneret af bølgeskvulp, som sender eleverne af sted på en fantasirejse.

I virkeligheden har eleverne taget turen fra Engholmskolen i Allerød, hvor de går i 9.b, til Ungdomsbyen i Statens Pædagogiske Forsøgscenter i Rødovre, hvor de deltager i kurset 'Kurs det gode liv'.

I små lilla, pink og sandfarvede rygsække har de hver især fået en beskrivelse af den person, som de skal spille i dag, når rollespillet begynder. Foreløbig er de på fantasirejse.

- I står foran en stor tavle. I tager svampen, visker tavlen ren, skriver jeres nye navn og indprenter jer hvert bogstav meget nøje, siger rejselederen alias projektleder Vibeke Lenskjold.

Der er otte forskellige roller, alle elever får et rollehæfte, og 9.b bliver delt i tre grupper. De er nu klar til at tage ud på egen hånd, hvilket vil sige, at hver af de tre grupper placerer sig ved en computer.

Rollespillet guider dem rundt på Cassiopeia og sender dem ud i mange valgsituationer. Som for eksempel hvad de vil spise til middag, hvad de vil bruge fælleskassens beholdning til, hvor de vil sove om natten, hvor meget alkohol de vil drikke, og om de, hvis situationen skulle opstå, vil bruge kondom.

Undervejs skal eleverne også tage stilling til mere etiske spørgsmål. Hvad vil de gøre med en pung, de har fundet, hvordan vil de omgås bøsser, og tør de køre med en efter rygterne hiv-smittet taxachauffør?

Eleverne har en hel uge forberedt sig på at komme på den fiktive rejse. Sammen med deres lærere har de løst nogle opgaver og skrevet i en personlig scrapbog. I scrapbogen opfordres eleverne blandt andet til at skrive om deres forventninger til livet. Hvad et godt og sundt liv er, om forældrenes forventninger til dem, om drømmekæresten og om livsstil i modsætning til levevilkår.

Det er en række sundhedsfremmende organisationer, som står bag kurset. Formålet er at introducere et positivt og bredt sundhedsbegreb og at styrke elevernes handlekompetence. Vibeke Lenskjold forklarer:

- De fleste sundhedskampagner er præget af en masse forbud og har desuden karakter af moralisering. Ifølge kampagnerne kan man blive sund alene ved at ændre sine vaner. Med det positive sundhedsbegreb sætter vi ikke kun fokus på fravær af sygdom, men også på fysisk, psykisk og social velvære.

- Når vi taler om et bredt sundhedsbegreb, handler det om at tage højde for både levevilkår og livsstil. At fremme sin egen og andres sundhed bliver en proces, hvor det drejer sig om både at forebygge sygdomme og at styrke livskvaliteten.

Ifølge Vibeke Lenskjold er det overordnede tema for 'Kurs det gode liv' en værdiafklaring.

- Hvis man overordnet betragter begrebet sundhed som en balance mellem ens muligheder for at vælge til og fra, så står man hele tiden i en valgsituation, hvor man afvejer værdierne, og det kræver både indsigt og øvelse. Eleverne trænes i at reflektere over bevidste og ubevidste valg og i at blive bedre til at handle.

- Scrapbogen betragter jeg som en indre rejse, hvor eleverne får trænet værdiafklaring og indsigt. De får mulighed for virkelig at betragte sig selv. Hvem er jeg egentlig? Hvorfor ser mit liv ud, som det gør? Bryder jeg mig om min livsstil? Jeg betragter projektet som en slags øjenåbner, hvor eleverne når ind til nogle rum, hvor de ikke har været før. Det er lidt navlepilleri, men via rollespillet kommer eleverne på en ydre rejse, hvor de skal tage hensyn til et gruppefællesskab.

På spørgsmålet om, hvorfor eleverne er blevet udstyret med et rollehæfte, svarer Vibeke Lenskjold:

- Jeg tror, at det er svært at fastholde en ny identitet uden et rollehæfte. Den ny identitet giver dem mulighed for at leve sig ind i en anden person, og indlevelsesevnen er der også grund til at træne i forhold til at få et godt og sundt liv. For at rollespillet skal lykkes, er det hensigtsmæssigt, at eleverne fysisk bliver revet ud af deres vante rammer samtidig med, at de mentalt bliver revet ud af deres opfattelse af hinanden.

Rundt om de tre computere diskuteres livligt, mens der trykkes på musen for at effektuere de forskellige valg. 9.b's klasselærer Marianne Telling og faglærer Vibeke Vangsgaard er meget overraskede over klassens engagement.

- Vi har aldrig hørt dem diskutere så meget før. I klassen er der en udpræget tendens til, at de låser hinanden fast i roller, og gode karakterer er et fy-ord.

Klassen har arbejdet med scrapbogen en uge, og de to lærere fortæller, at pigerne nærmest har betragtet den som en dagbog, mens drengene har grinet lidt af den. Fælles for begge køn har været en blufærdighed over for at læse højt af bogen.

Om baggrunden for at vælge 'Kurs det gode liv' som et led i undervisningen siger Marianne Telling:

- Vi havde brug for noget til at samle eleverne, og det er altid godt at komme uden for skolen. De får mulighed for at tænke over nogle ting, og på længere sigt har vi måske givet dem noget værktøj at arbejde med, selv om vi selvfølgelig ikke på baggrund af dette forløb kan forvente, at det ændrer dem.

Det er eleverne heller ikke selv sikre på, men de synes, at det har været en god dag.

- Det er anderledes og spændende. Man lærer noget om sig selv ved at spille en anden person. Jeg lærer, hvordan jeg tager mine beslutninger og også om nogle fordele ved mig selv. Men jeg tror ikke lige præcis, at det vil hjælpe mig til et bedre liv, siger Ditte Skov, 15 år.

Hun mener selv, at hendes liv er for stresset og usundt.

- Jeg arbejder på et pizzeria flere gange om ugen, og med skole, kæreste og venner har jeg travlt. Min sundhed er ikke specielt god. Jeg spiser næsten aldrig morgenmad, jeg ryger 15 cigaretter om dagen og har røget, siden jeg var ti år.

Claus Weihrauch, 15 år, er også glad for at deltage i kurset.

- Det er skægt, nyt og anderledes. Jeg lærer noget om sammenhold og samarbejde.

Han har gjort sig klart, hvad han forventer af et godt liv.

- En sød kone og helst to børn. Jeg vil gerne bo i et hus i en mindre by og have en lille hund. Så vil jeg gerne have et godt arbejde - helst som tømrer - men det er ikke pengene, som kommer i første række.

Han ved ikke, om han via kurset bliver bedre til at skabe sig et godt liv.

- Jeg kan jo ikke forudsige, om jeg bliver tømrer, og det kan godt være, at jeg ikke får råd til et hus.

Citater fra scrapbogen:

Min mors forventninger til mig er nok, at jeg bare kommer videre, da hun aldrig selv har fået en uddannelse. Hun vil gerne have, at jeg får en ordentlig eksamen og en god uddannelse. Hun forventer, at jeg bliver til noget godt.

Kristina Madsen, 15 år

Jeg forventer, at jeg får et godt liv. Problemet er, at jeg ikke ved, om jeg får et godt liv ved at læse og læse og læse. Det har jeg slet ikke lyst til.

Jeg vil gerne være dyrlæge. Men så skal jeg først på gymnasiet og komme ud med et gennemsnit på 9,5, og derefter skal jeg på uni i 5-7 år. Jeg vil gerne ud og opleve noget. Jeg gider ikke at arbejde hele mit liv væk. Jeg forventer, at jeg får et liv med indhold. Jeg forventer af mig selv, at jeg hjælper verden og ikke bare sidder og ser til, mens andre lider.

Louise Sprotte-Hansen, 15 år

Om drømmekæresten:

. . . Jeg selv har altid ønsket mig en mørk fyr med store brune øjne - som klare stjerner. Han skal være muskuløs, så jeg kan føle mig tryg. Selvfølgelig er udseendet ikke alt. Han skal være sød og selvfølgelig til at stole på. Desuden skal vi kunne snakke sammen om alt - både godt og dårligt.

Hvis man ikke kan snakke ordentligt sammen, kan man ikke have et forhold. Ærlighed er det, der betyder mest for mig. Når man er i et forhold, påvirker man selvfølgelig hinanden. Sommetider må man vælge noget fra eller lægge noget til. Sådan er det. Man må ofre lidt for at kunne nyde.

Ditte Skov, 15 år