Sahra Ibrahim Ali har glædet sig meget til den 21. august. Den dag skal den 11-årige, somaliske pige for første gang forlade sin modtageklasse for at få undervisning i sin danske klasse. Begivenheden indebærer stor prestige, og de somaliske børn ser meget frem til den, fordi det betyder, de nu er blevet tilpas dygtige.

Men den 21. august ender med gråd. For i musiktimen giver hendes lærer, Lillian Førgaard, Sahra besked på at tage tørklædet af. Da hun nægter, får hun ikke lov til at spille på instrumenterne.

Dagen efter skal hun have en anden lærer, Lillian Førgaards mand, Bent Lindhardt. Igen får Sahra besked på at tage tørklædet af, og da hun nægter, bliver hun grædende sendt tilbage til sin modtageklasse.

- Sahra ville gerne være i skolen, men hun ville også gerne beholde tørklædet på. Og det var svært, når lærerne sagde, at hun ikke måtte, siger Sahras mor, Amina Shek Hassan om datterens ulykkelige dilemma.

Amina forklarer, at tørklædet betyder meget for muslimske kvinder. Hvis ikke man har det på, er man halvnøgen.

Sahras mor er en slank, næsten mager kvinde. Mens hun fortæller, sidder hun på en madras på gulvet, omgivet af bare vægge og et tomt reolsystem. Sofaen er overladt til journalisten og tolken. For to år siden kom familien til Danmark fra Somalia som flygtninge. Og for halvandet år siden begyndte børnene deres indslusning i det danske skolesystem.

Amina har selv et tørklæde på, der som en stor kalot dækker over håret, der er samlet op under det. Men i modsætning til sin datter går tørklædet ikke rundt om hele hovedet for at blive samlet under hagen. Det er heller ikke det afgørende. Det afgørende er, at håret er dækket. For håret er det smukkeste ved kvinden. Tolken Abdirahman Muhamad Ali lyser helt op, når han skal forklare, hvad en kvindes hår er. Han leder efter ordet og kommer frem til, at den rette formulering er, at det er udfordrende seksuelt ikke at have tørklæde på. Det er ikke ærbart.

Hverken religionen eller traditionen påbyder helt små piger at bære tørklæde. Men Amina forklarer, at de skal opdrages til at have tørklæde på, fra de er fire-fem år. Skillelinien for, hvornår pigerne skal have tørklædet på, er menstruationen. Siden Sahra blev ni år, har hun haft tørklæde på hver dag. - Altså indtil Dalumskolens afdelingsleder for modtageklasserne, Allan Peterhänsel, i september møder op hos familien for at få en aftale.

De to lærere Bent Lindhard Christiansen og Lillian Førgaard, som ikke er medlemmer af DLF, nægter nemlig fortsat at undervise tre somaliske piger, hvis de har tørklæde på. Dermed står de til fyring og indkasserer da også en advarsel fra skolens leder, Ryman Rasmussen. Men fyring er ikke den løsning, skolen ønsker i første omgang, og Allan Peterhänsel forsøger derfor at komme til forståelse med forældrene. Han foreslår, at pigerne tager deres tørklæder af i de to læreres timer.

- Vi respekterer afdelingslederen højt. Han vil gerne løse problemerne. Vi synes ikke, det er en god løsning, men vi ønsker heller ikke, at han kommer i vanskeligheder på grund af Sahra. Det er jo hans opgave at lave en aftale, forklarer Amina.

Desuden har Allan Peterhänsel et meget vigtigt argument. Han forklarer forældrene, at hvis lærerne bliver fyret, vil befolkningen måske reagere med racisme og kritik af somalierne, og det synes Sahras familie ikke vil være så godt.

Løsningen bliver derfor, at Sahra og en af de andre piger tager tørklædet af i Bent Lindhardts og Lillian Førgaards timer. Den tredje pige får lov at beholde tørklædet på, fordi hun er blevet opereret i hovedet og venter på, at hendes hår vokser ud igen.

Ifølge Amina påvirker beslutningen Sahra dybt. Hun er utilfreds og ked af det, når hun kommer hjem fra skole de dage, hvor hun skal tage tørklædet af. Men om det er fordi, hun ikke føler sig velkommen i sin danske klasse, eller om det er fordi, hun ikke kan have tørklædet på, er svært at sige.

Amina er heller ikke glad for løsningen.

- Hvis min datter ikke har tørklæde på, når hun bor hos mig, føler jeg mig skyldig. Det er mig, der skal lære hende religionen og kulturen. Hvad hun gør, når hun flytter hjemmefra, må hun selv om, men når hun bor hos mig, er det mit ansvar, siger hun.

I det mindste har de somaliske familier fået ro. Men kun en stakket frist. Den 16. oktober skriver Fyns Stiftstidende om sagen, og mediestormen bryder løs. Torsdag den 23. oktober formår TV2 pigerne til at tage tørklæderne på i skole. Undervisningen varer omkring en time. Så sygemelder begge lærere sig og er stadig sygemeldte ved redaktionens slutning.

- Den første løsning kom vi frem til for at skjule problemet, så det ikke kom ud. Men nu kom det ud alligevel, og så vil vi ikke betale prisen, forklarer Amina.

Hun henviser til Sahras følelse af skam ved ikke at have tørklæde på og sin egen samvittighedskval i forhold til religionen

- Selvom vi er kommet til Danmark, har vi stadig ret til at beholde vores tradition. Vi vil jo heller ikke påtvinge danskerne vores kultur, siger hun, og en ulmende vrede lyser i de mørke øjne.

- Hvis du kom til Somalia som kristen eller europæer, og man ved, at du ikke er muslim, så er der ikke nogen, der vil føle det uacceptabelt, selvom du går på stranden i bare underbukser, siger hun.

Amina afviser også bestemt, at hun skulle være imod, at hendes datter bliver integreret.

- Vi er selv gamle, forklarer hun. Men vores børn har livet for sig og skal have nogle muligheder. Derfor skal de også gå i skole. Sahra må også gerne svømme og træne idræt. Men hun skal have lov at beholde sin identitet og religion.