Siden tre somaliske piger fik besked på at tage deres tørklæder af, hvis de ville have undervisning, har lærergruppen på Dalumskolen i Odense været i oprør.

Allerede den 15. september 1997 reagerede de med en fælles udtalelse, hvor de blandt andet skriver, at de som lærergruppe ikke kan acceptere, 'at børns rettigheder til at leve og klæde sig efter deres religiøse og kulturelle overbevisning, herunder at bære tørklæde, ikke respekteres'.

Godt en måned efter var der gået presse og politik i sagen, og de to kolleger, der havde krævet pigernes tørklæder af, havde udtalt sig til pressen. Det fik lærerne til at komme med endnu en samlet udtalelse.

Her slår de blandt andet fast, at de ikke vil blande sig i, hvad folk mener om flygtninge- og indvandrerspørgsmål. Som lærerne ser det, handler sagen i bund og grund om menneskerettigheder og om lærernes pligt til at undervise alle, uanset om de har tørklæde på eller ej.

I FN's konvention om barnets rettigheder, som Danmark har skrevet under på, fastslår artikel 2 blandt andet, at: 'Deltagerstaterne skal træffe alle passende forholdsregler for at sikre, at barnet beskyttes mod alle former for forskelsbehandling eller straf på grund af barnets forældres, værges eller familiemedlemmers stilling, virksomhed, udtrykte anskuelser eller tro.' I samme konventions artikel 14 står der endvidere: 'Frihed til at udøve sin religion eller overbevisning kan kun underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov, og som er nødvendige for at beskytte den offentlige sikkerhed, orden, folkesundheden, sædeligheden eller andre menneskers grundlæggende rettigheder og friheder.'

De lærere på skolen, der har undervist de somaliske piger, fortæller, at pigerne opfatter det at tage tørklædet af, som hvis vi andre blev bedt om at tage tøjet af.

- Det ligger så dybt i dem, siger Vibeke Alrø, der arbejder i modtageklasserne, og som samtidig er tillidsrepræsentant for lærerne på skolen.

Skolen har en uskreven regel om, at eleverne ikke må have kasketter på i klassen. Derfor er det nærliggende at sammenligne tørklæder og kasketter og sige, at hvis danske og somaliske børn skal behandles lige, skal de somaliske piger også tage deres tørklæder af. Men lærerne synes ikke, sammenligningen kan bruges.

- Det har aldrig været noget problem, at jeg har bedt de danske børn om at tage deres kasketter af, siger Inga Nielsen, der er lærer på Dalumskolen på 25. år.

Desuden mener hun også, der ligger en forskel i, om forældrene vil bakke lærernes krav op.

Vibeke Alrø tilføjer, at tørklæderne også har en langt stærkere kulturel betydning for pigerne, end kasketterne har for de danske børn, hvor der i højere grad er tale om et modefænomen.

Jørgen Henriksen, der også snart kan fejre 25-års jubilæum som lærer på Dalumskolen, ser problemstillingen som et spørgsmål om, hvorvidt børnenes påklædning virker forstyrrende for undervisningen.

- Som lærer har jeg pligt til at undervise dem, der er i klassen. Jeg kan ikke afvise at undervise nogen, medmindre de forstyrrer roen, siger han.

Som eksempel nævner han en elev, der trækker sin kasket ned over øjnene, så han ikke kan fåøjenkontakt med ham. I det tilfælde vil han bede eleven tage kasketten af. Og hvis så drengen peger på en kammerat, der også har kasket på, og siger: 'hvad så med ham der', vil han bede dem begge to om at tage hovedtøjet af.

For andre lærere går problemstillingen dog videre end det. Det handler om god opførsel: Man har simpelthen ikke noget på hovedet til morgensang, fordi det har man nu engang ikke. Altså et spørgsmål om normer. Alligevel har de somaliske piger problemløst haft tørklæder på i al den tid, de har været på skolen. Grænsen er svær at drage. For lærerne føler det også som en del af jobbet at give børnene gode manerer.

Hvis for eksempel en af eleverne en dag mødte op på skolen i bare underbukser, er Jørgen Henriksen ikke i tvivl om, at han ville gribe ind.

- Jeg har nok længere snor i forhold til flygtninge og indvandrere. Jeg kender vores egne normer, men ved ikke, hvad det betyder for dem. Så hvis jeg griber ind over for dem, vil jeg først kende baggrunden. Børn skal ses i sammenhæng med hele familien, siger han og tilføjer:

- Hvis Anja kommer i skole i beskidt eller dårligt tøj, og jeg ved, at det er fordi, der er problemer i familien, så beder jeg hende jo heller ikke om at tage noget andet tøj på. Til gengæld sørger jeg for at lægge positivt mærke til det, den dag hun kommer og er velklædt.

I lærernes udtalelse fra den 24. oktober skiver de også, at deres to kolleger gennem længere tid har haft en adfærd, 'der kun kan betegnes som diskriminerende'.

- Vi tænker på, at de har diskrimineret i forhold til påklædningen, siger Vibeke Alrø.

Hendes kollega Karsten Jonassen, der har været med til at formulere udtalelsen, siger videre, at også andre af de to læreres handlinger har kunnet tolkes som racistiske. Eksempelvis har nogle af de danske elever fortalt, at de to lærere har sagt til deres klasser, at somalierne skulle tage og rejse hjem. Den ene af de to lærere har desuden præsteret at rejse sig fra det bord, hvor hun netop havde pakket sin madpakke ud, efter at en af de somaliske lærere satte sig ved bordet.

- Der skal alligevel noget til på det her lærerværelse for at få folk til at blive vrede. Normalt er det et meget tolerant, måske ligefrem lidt ladt, lærerkollegie, siger Karsten Jonassen med et lille smil.

Folkeskolen har meget stærkt ønsket et interview med de to lærere Bent Lindhart og Lillian Førgaard, men det har de afslået.

Mette Breinholdt er freelancejournalist