Undervisningsministeriets 'Afsluttende rapport og handlingsplan' fra ministeriets PPR-projekt 'PPR i Danmark' udkom i forsommeren. Projektet tog sit udgangspunkt i spørgsmål vedrørende PPR's kvalitet og opgavevaretagelse.

Med i den afsluttende handlingsplan savner man imidlertid stadig en kortlægning af de forskellige perspektiver og interesser, der knytter sig til det pædagogisk-psykologiske rådgivningsarbejde, med efterfølgende organisatoriske overvejelser.

Ministeriets rapport synes at forudsætte en række ret ens PPR-kontorer i kommunerne. Mange steder har man imidlertid valgt forskellige organiseringer på tværs af de forskellige rådgivningsopgaver, der ligger i kommunen: Opgaver inden for folkeskoleloven, bistandsloven og sundhedsloven.

Det savnes, at man i ministeriets rapport går niveauet op - ser ud over PPR i stedet for at blive 'inden for PPR-området' (rapporten side 26) alene. Det nærmeste, man i rapporten kommer på dette perspektiv, er formuleringer som: 'I dialogen og samarbejdet med barn og forældre er det derfor afgørende vigtigt at den samlede indsats er koordineret og afstemt med de tre sektorers muligheder i relation til det foreliggende behov for særlig indsats.' (Side 20).

Et sådant bredere perspektiv er ellers fremlagt tydeligere i andre vejledninger fra de ministerier, der har med børneområdet at gøre, inklusive Undervisningsministeriet.

Det gælder regeringens 'Handlingsplan for de svagest stillede børn og unge' (Regeringens Børneudvalg 1994). Om PPR hedder det heri: 'Denne rådgivning, som oprindelig overvejende var knyttet til indlæringsvanskeligheder og specialundervisning, har i de senere år mere udviklet sig til at omfatte hele barnets livssituation. Dette helhedsperspektiv har ligeledes resulteret i, at PPR i flere og flere kommuner er fælles for skole- og socialforvaltningen og personalemæssigt tilpasset denne brede opgave.' (Side 20).

I et særlig afsnit om handlingsplanen vedrørende folkeskolens rolle hedder det: 'På en del skoler er der i dag etableret et fast tværfagligt samarbejde mellem ledere, lærere, psykologer, socialrådgivere, sundhedspleje m.fl.' (Side 28).

Det gælder også den fælles 'Vejledning om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene'. (Socialministeriet, Sundhedsministeriet, Undervisningsministeriet 1995). Samarbejde på tværs, dialog med forældrene og dialog mellem forskellige faggrupper, institutioner og forvaltninger står her fremhævet som en forudsætning for at få de forskellige lovsæt på børneområdet til at fungere.

I afsnittet om skoleområdet hedder det: 'Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at læreren kun retter opmærksomheden mod den side af en problematisk elevadfærd, der vil kunne falde ind under området for reglerne om specialundervisning. Læreren skal se på eleven som et helt menneske, der kan have behov for mere og/eller andet end hjælp til selve indlæringen og/eller skolegangen.' (Side 35).

I den forbindelse ses PPR som et dialogforum for forældre, lærere og pædagoger - som et led i et frugtbart samarbejde med forældre til sårbare børn.

Generelt for alle de nævnte handleplaner og vejledninger - og et generelt problem for forsøgene på at organisere den Pædagogiske Psykologiske Rådgivning sammen med de andre rådgivningsformer i en kommune - er, at der mangler reskaber til, hvorledes den enkelte kommune kan organisere de forskellige rådgivningsformer, så behovet for dialog og samarbejde imødekommes.

Det er sikkert rigtigt, at der, som det blandt andet er understreget her i bladet, er fare for en udtynding af den pædagogisk-psykologiske indsats, hvis PPR organiseres sammen med andre rådgivningsformer under bistandsloven. Men handler det ikke om, at det er vigtigt at inddrage skoler og daginstitutioner (lærere og pædagoger) i organisationsprocessen. Kodeordene for behovene på PPR-området, i sammenhæng med andre rådgivningsformer, er efter min mening: Redskaber til organisationsudvikling i kommunerne, der tager udgangspunkt i børnenes og forældrenes behov.

Her må de tre berørte ministerier på banen igen for at sikre udviklingen af disse redskaber.

Ledende psykolog ved PPR-Hundested.