Debat

Mens vi venter

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den 1. august 1997 trådte en ny folkeskoleforordning i kraft. I henhold til denne skal den enkelte kommune i et samarbejde med forældre, skoleledelse og lærere varetage styrelsen af skolen.

Til at tage sig af dette arbejde skal der nu vælges skolebestyrelse på den enkelte skole. I skolebestyrelsen skal der blandt andet sidde to repræsentanter fra skolens lærerkollegium.

Denne demokratiske udvikling inden for skolevæsenet har vi set frem til, og vi er villige til at deltage aktivt i denne proces.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Men! Desværre står vi i en situation, hvor vi er nødt til at vente på, at vores arbejdsvilkår i skolebestyrelsen bliver afklaret.

Den nye folkeskoleforordning har nu været i kraft i cirka tre måneder, og der skal vælges repræsentanter til skolebestyrelserne. Dog må vi konstatere, at vilkårene for det ekstraarbejde, lærerrepræsentanterne skal indgå med i skolebestyrelsesarbejdet, endnu ikke er afklaret. Vi er forundrede over, at disse ting ikke skal være sat på plads, inden skolebestyrelserne trækker i arbejdstøjet.

Og dog. Vi burde ikke være forundrede. Kikker vi tilbage på de sidste to overenskomstforhandlinger (1995 og 1997), oplever vi det samme mønster.

I 1995 var der ingen forhandlingsvilje hos vores aftalepartner, hvorfor tjenestemændene valgte at forlade forhandlingsbordet. Herefter besluttede hjemmestyret at forlænge Overenskomst 1993 ved lov, hvilket betød en nulløsning for tjenestemændene, medens det øvrige arbejdsmarked fik lønstigninger på to-tre procent.

I april måned i år forkastede den samlede lærergruppe ved urafstemning det fremlagte forslag til Overenskomst 1997. Vi mener at have et berettiget krav på afhjælpning af det lønefterslæb, vi har haft siden 1995 set i forhold til det øvrige arbejdsmarked, samt at Overenskomst 1997 bør være en toårig overenskomst med samme lønstigninger som det øvrige arbejdsmarked.

Hidtil har vi dog set, at vores aftalepartner ikke har haft vilje til reelle forhandlinger, hvilket vi med beklagelse må notere os.

Hvor er det ærgerligt, at de i folkeskoleforordningen nye initiativer skal have en så dårlig start. Vi vil gerne være med, men vi vil som det øvrige arbejdsmarked kende vores arbejdsbetingelser for det arbejde, vi skal indgå i.

En gruppe lærere fra USK

Nuuk

Powered by Labrador CMS