Kære Ole Vig Jensen

Med stor lettelse erfarer jeg i dag i min avis, at du agter at iværksætte ikke mindre end 100 nye initiativer til styrkelse af kontakten mellem folkeskolen og erhvervslivet. Havde du ikke netop lyst fred og arbejdsro over skolen. Underfundigt!

Angående mig selv vil jeg sige: Ærlig talt, man kan blive grumme træt af hver dag at finde på nyt, engagere sig, blive som barn på ny og være venlig mod både Børge i 2. klasse og Else i 6. klasse. Hvem kan vedblivende synge 'Mariehønen evigglad' i 50-års alderen og være glad? Kun en hykler, siger jeg, og jeg ved, jeg her udtrykker mange af mine, forhåbentlig snart forhenværende, kollegers tanker.

Men end er der sang i skoven: Jeg har i mig, netop nu, et væld af ideer og en bunke teoretiske betragtninger, jeg kan redegøre for - i en snarlig samtale med dig? - og ellers når som helst. Det er ikke pral, at jeg formår at forvirre en hvilken som helst samtalepartner ved at anvende modsatrettede meninger i samme sætning, en evne, jeg har raffineret i en grad, så mange helt opgiver at argumentere og sparer mig for yderligere vrøvl. Som eksempel kan jeg nævne følgende:

Jeg siger: 'Skolen skal i dag være mere fagligt funderet end nogensinde' og ånder næppe, før jeg tilføjer:

'Lad os få pædagogerne ind og være klasselærere i de små klasser, de møder børnene, hvor de er!' (underforstået: lærerne går nok rundt på gangene og leder efter dem!).

Aldrig har jeg været mere interesseret i det teoretiske aspekt af undervisning, end jeg er i dag, kalder mig i venners kreds for 'pædagogisk forsker', hvilket få i dag tør anfægte på grund af ovennævnte evne til at tale med kløftet tunge. Kun den praktiske del af undervisningen er begyndt at trætte mig - eller skulle jeg sige, at jeg er vokset fra den?

Hvad jeg har formået til nu er (kort sagt): Gennem åndeligt arbejde at kombinere nedenstående to erkendelser:

1. Jeg tilfredsstilles ikke længere ved den umiddelbare kontakt med børn.

2. Mine tanker om pædagogik er ikke længere konkrete, men abstrakte til den lykkelige konstatering, at jeg nu mere end nogensinde har kilder at øse af til glæde for den danske folkeskole.

Altså hr. minister, brug mig, gør mig til Kvalitetsudvikler/Kontakt-Konsulent (KKK - vort hjelmemærke?). Jeg vil ikke fanges i nettet, jeg vil på det. Jeg vil være en hjemmeside, jeg vil hjem og sidde.

Mogens Lundetoft Clausen

Trustrup