Debat

Fokusområde et

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Som bekendt steg Moses ned fra Sinaibjerget med lovens ti ufravigelige bud til undersåtterne. Ole Vig Jensen er mere beskeden - mindre dramatisk. Har heller ikke noget bjerg at nedstige fra - og slet ikke under ledsagelse af torden og lynild. Og endelig nøjes han med otte 'bud' eller fokusområder, som folkeskolen skal koncentrere sig om at indfri inden for de kommende to år.

Således befaler Herren udi pædagogisk fantasi!

Hvilken straf der vil ramme lærerne, hvis det ikke sker, meldes der ikke noget om. Dog betvivler jeg, at han flipper ud som Moses og eventuelt sønderriver sine fokuspunkter, da han vel næppe besidder den bibelske høvdings sans for sceniske effekter. Alligevel vil de nok blive husket længere, hvis vi bliver vidne til en sådan spontan makulering - per håndkraft! Husk: Evigt ejes kun det tabte!

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Tag nu fokusområde nummer et, der blandt andet omhandler noget om 'kvalitetssikring'. Et af disse overeksponerede, positivt ladede begreber, der lyder så godt, men er totalt indholdstomme, når de står alene!

For hvad er det for en kvalitet, der skal sikres? Hvad er kvalitet i øvrigt i skolesammenhæng? Og hvem afgør, hvad der er kvalitet? Er det kvalitet, hvis jeg bruger timevis til at løse påtrængende konflikter - og dermed forsømmer læsningen?

Er det kvalitet, hvis jeg satser massivt på at få en klasse med gode læsere - men vælger at overse, at en del elever trives mindre godt?

Eller sagt mere præcist: Er det kvalitet at prioritere omsorg for faglighed? Eller omvendt?

Nej vel! Der gives intet kvalitetssvar her! Det er alene min professionalisme som lærer, der afgør, hvad der er kvalitet i de givne situationer! Om jeg må bede! Jeg alene æren og ansvaret!

Alligevel har jeg intet kvalitetsbudskab, der kan nedskrives i rapporter eller kodes på Internettet - endsige bruges af andre!

Og overhovedet ikke til 'national opsamling og registrering,' som det så smukt siges - også i fokusområde et!

Men det ville være en kvalitet, hvis undervisningsministeren udviste tillid til lærernes evne og vilje til at bestride jobbet med de kvalitative muligheder, politikerne giver os.

Niels Christian Christensen

Hjørring