Årets Læseinitiativ

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Foreningen 'Årets Læseinitiativ' markerer hvert år gode læseinitiativer, der er med til at fremme børns læsefærdigheder. I år gik prisen til Roskilde Børnebibliotek ved Vibeke Albrechtsen for initiativet 'Sommerbogen'. Projektet foregik i sommerferien, hvor børnene har bedre tid til at læse. 300 børn fra 1.-6. klasse var tilmeldt projektet. Efter at have læst fem bøger blev børnene belønnet med en bogpræmie.

Roskilde Børnebibliotek blev valgt som 'Årets Læseinitiativ', fordi ideen er indlysende og let tilgængelig, og så er den let at overføre til andre børnebiblioteker for ganske få penge.

Prisen blev overrakt 9. oktober på de danske læsekonsulenters årsmøde i Vingsted ved Vejle. Med prisen fulgte et diplom og 7.000 kroner.

Powered by Labrador CMS