Lav din egen avis

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er nu muligt at gå på Internettet og hente både vejledning i og aktuelle nyheder og billeder til at lave sin egen avis.

Avisen i Undervisningen er gået på Internettet med det første danskproducerede undervisningsmateriale specielt rettet til folkeskolens ældste klasser, og materialet kan i den første periode anvendes gratis. Avisen i Undervisningen er en afdeling under Danske Dagblades Forening.

AvisNet er et interaktivt værksted, som elever kan bruge i arbejdet med at producere og læse aviser. De kan taste sig ind på de grundlæggende begreber om at skrive journalistisk, avisens forskellige genrer, brug af billeder, layout og alle andre ingredienser, som hører med til at lave avis. Fra AvisNet er der adgang til Ritzaus nyhedstelegrammer i samme øjeblik, de udsendes, og til billedbureauet Nordfotos dagsaktuelle base med fotos fra danske og internationale begivenheder. AvisNet findes på Avisen i Undervisningens hjemmeside på adressen www.aiu.dk.

Powered by Labrador CMS