Jeg klager ikke. Om en god måneds tid har jeg været i folkeskolen i 20 år og er så vel halvvejs i en almindelig lærergerning. Alle 20 år har jeg været på den samme skole - en skole med godt kollegialt sammenhold og dermed opbakning, men også et sted, hvor der har været mulighed for at være med i udviklingsarbejde, så man ikke gik i stå. Oven i købet en skole, der dækker et område uden det helt store sociale udsving, og hvor reelt alle elever har dansk som deres modersmål.

Så- nej, jeg klager ikke. Men derfor kan man jo godt undre sig. Hverdagen er travl. Og selv om gode venner småler, når jeg taler om lange dage med timer til klokken 15, så kan jeg godt være ganske udmattet, når jeg hen ad eller lige over midnat synes, jeg er færdig til næste dags arbejde i skolen. Når ungerne i 7. og 8. med hver deres små problemer æder sig ind i min bevidsthed og udfordrer mine didaktiske evner. Når jeg virkelig ønsker at leve op til skoleloven, ikke kun fordi jeg skal, men fordi jeg synes, den er rigtig. Når jeg lægger hele talentet i projektopgaver, elevsamtaler om mål og evaluering - blandt andet.

Men jeg klarer mig - godt, lige akkurat. Så jeg klager ikke. Ikke på egne vegne i hvert fald, men jeg kan godt tænke mig, at mange yngre kolleger, der ikke har 20 års og 105 kg autoritet at komme ind i klasserne med - eller kolleger i klasser med langt større udfordringer end vores - har det mere end svært. Jeg synes, det lige går an med 38 minutter til at forberede og efterbehandle en 45 minutters lektion (og så syv minutter til at føre tilsyn med eleverne, når de spiser eller holder pause). Men jeg undrer mig dybt, dybt over, at nogle kan mene, at mindre forberedelse kan gøre det. Især da kollegerne i gymnasieskolen har cirka 80 minutter til at forberede deres lektioner, oven i købet med et klientel, der i hvert fald per definition må være mere homogent og motiveret end folkeskolens - og hvor der nok er brug for lidt mindre tilsyn.

De politikere, der mener, forberedelsestiden skal ned, skylder at forklare, hvad der skal knibes ud. Er det differentieringen, vi skal slå af på? Eller hvad? Er det de dygtigste/flittigste, der skal udfordres mindre? Eller de tunge, vi skal lade i stikken?

Nej, F-tiden skal ikke ned. Den bør op. I det mindste så forholdet mellem undervisningstid og tid til forberedelse reelt bliver en til en - og for eksempel tilsynsopgaver afregnes som Ø-tid.

Steen Jonsson Agger

Hørning