Hovedstyrelsen kommer skolelederne i møde, lød en overskrift for nylig, og artiklen handlede om fleksibilitet og vilje til inden kongressen i november at finde frem til en løsning, der kan tilfredsstille alle parter.

Hvor havde det været velgørende, om hovedstyrelsen tilsvarende var kommet tjenestemandspensionisterne i møde i form af en udskydelse af beslutningen om at fratage dem deres overenskomststemmeret (pensionisternes problemer er større end skoleledernes).

Det ville utvivlsomt give kongressen et roligere og værdigere forløb. Kræfterne kunne samles om de erhvervsaktives mange og store problemer, og der ville efterfølgende være tid til en grundig kulegravning af de problemer, som pensionisterne er uden skyld i.

Ved overgangen til kommunalt regi blev tingene ikke tænkt ordentligt igennem. Det bør der rådes bod på nu. Hvad vil følgerne være af at fratage pensionisterne deres hidtidige overenskomststemmeret uden i stedet at give dem en anden form for medindflydelse på deres økonomiske forhold?

En udskydelse ville give tid til de forhandlinger med de øvrige underorganisationer i Centralorganisationernes Fællesudvalg, som Kristian Fløj-Jensen har peget på, og tid til at se på, om der er flere paragraffer, der bør revideres, som Edel Hertz har fremført.

Det er altid lettere at rive ned end at bygge op. I 'Håbets Pædagogik' taler Paulo Freire om 'enhed i mangfoldigheden'. Udtrykket er møntet på en latinamerikansk virkelighed, som ikke umiddelbart kan overføres til danske forhold. Alligevel er udtrykket tankevækkende.

For faglige organisationer er det efter min mening nødvendigt at møde tidens tendens til udspecialisering og individualisering med øget omsorg for medlemsdemokratiet.

Grundlæggende drejer det sig om dialog frem for majorisering. Mangfoldigheden kan være besværlig og kræve tålmodighed, men styrke opnås kun gennem forståelse for alle medlemsgruppers særlige problemer inden for fællesskabet.

Jørgen Pagh Andersen

Københavns Lærerforenings pensionistafdeling