Hvordan undgår vi, at grå kedsommelig virkelighedsbundethed kommer til at forplumre vores vidunderligt euforiske konsulentbefordrede stjernestunder, som er stillet os i udsigt, når et nyt forår har fordrevet en tanketung vinter? Når vi forventningsfulde står samlet om den magiske, konsulentskabte værktøjskasse, hvorfra festøvet gerne skulle flyde ud over en ideologisk kuet og halvkvalt folkeskole og få kuethed til selvsuggererende at fremstå som kvalitet? For festøv virker som bekendt kun i de rigtige hænder. Jo, projektleder Lars Alrø Olesen ved hvordan. Hold jer til visionerne, maner han. Tænk visionært. Det er i visionernes tåger, det vidunderlige sker. Her hæmmes vi ikke af virkelighedens lave hverdagsskepsis. Her flyder tankerne lettere sammen til apokalypsens 'operative mål'. Og hvis så evalueringsværktøjerne er hentet fra samme dyrt betalte værktøjskasse, gælder projektlederens trøstende forudsigelse om, at hvis man er god til at opstille mål, så er evalueringen slet ikke vanskelig. Til forvorpne skeptikere prøver projektlederen ganske vist at hale det hele ned på jorden med bemærkningen om, at 'alt skal kunne måles eller vejes' (side ni i Folkeskolen nummer 18). Men den holder naturligvis ikke. Allerede et par sider længere henne meddeler en projektkoordinator, at den slags selvfølgelig hverken kan måles eller vejes. Og således har konsulentfirmaet leveret sit mesterstykke i modsigelsesfuld kvalitetsudvikling. Til visionær efterfølgelse for os almindelige dødelige, hvis vi ellers kan få os til det.

Og det hele skal derefter på Internettet, hvorfra vi ellers har bildt eleverne ind, at de kan hente megen visdom.

Vagn Madsen

Brønderslev