Folkeskolen har bedt endnu tre parter om at give deres bud på, hvordan lærerne i fremtiden sikres den bedst mulige efteruddannelse. Både rektor for Danmarks Lærerhøjskole, formanden for Rektorforsamlingen og formanden for De studerendes Råd mener, at det kræver øget samarbejde dels mellem Lærerhøjskolens afdelinger og seminarierne, dels mellem de enkelte seminarier. Men når det drejer sig om konkurrencens betydning for efteruddannelsens kvalitet, er de tre parter langt fra enige.

- Lærernes efteruddannelse har gennem de senere år været underlagt et forvridende vilkår, nemlig et markedsvilkår. Derfor er mit første bud på lærernes efteruddannelse, at parterne får en rammeaftale, som også indeholder en samarbejdsaftale, siger rektor for Danmarks Lærerhøjskole, Tom Ploug Olsen.

Han hævder, at konkurrencen på efteruddannelsesområdet indebærer, at der bliver udbudt for mange og for korte kurser, hvor kvaliteten ikke altid er i højsædet.

- Konkurrencesituationen er båret af en ufornuft, hvor det næsten er blevet en konkurrence om, hvem der kan få flest kursisttimer på bundlinien og dermed få udbetalt flest kroner i henhold til taxameteret. Det rummer en fare for, at der bliver udbudt ad hoc-kurser, som ikke altid har et indhold, som læreren kan anvende også i overmorgen.

Tom Ploug Olsen mener, at det er afgørende, at parterne tager udgangspunkt i folkeskolens tarv og ikke i egen institutions interesser og indtægtsmuligheder.

- Med det udgangspunkt bliver der for mig at se en faglig sammenhæng mellem grunduddannelse, efteruddannelse og videreuddannelse og den dertil hørende forskning. På den måde bliver det ikke et spørgsmål om forholdet mellem Lærerhøjskolen, dens afdelinger og seminarierne, men et spørgsmål om, hvordan vi indretter os mest hensigtsmæssigt for at tjene skolen.

- I en ny konstruktion skal vi sikre et landsdækkende niveau og indhold, for ellers falder vores folkeskole fra hinanden. Vi skal tage hænderne op af lommen og komme i gang med at tilrettelægge nogle forsøgs- og udviklingsarbejder, inden vi får den endelige langsigtede løsning. Lærerhøjskolens bestyrelse bekræfter på sit septembermøde denne opfattelse, oplyser Tom Ploug Olsen.

Han ser gerne, at Danmarks Lærerhøjskole bliver omdøbt og forvandlet til Danmarks Pædagogiske Universitet.

- Navnet er ikke det vigtigste, men det ville være hensigtsmæssigt at koncentrere landets didaktiske forskning for at styrke sammenhængen mellem folkeskolen og de efterfølgende uddannelsesmuligheder for de 16-19-årige.

At kalde Lærerhøjskolen for et universitet synes Knud Erik Bang, som er formand for Rektorforsamlingen, også er en god idé.

I modsætning til Lærerhøjskolens rektor mener han, at det er godt med fri konkurrence på markedet for efter- og videreuddannelse.

- Jeg tror ikke, at kurserne generelt er blevet ringere på grund af den fri konkurrence. Jeg har i hvert fald ikke kendskab til, at kvaliteten af kurser og efteruddannelse på Danmarks Lærerhøjskole eller på lærerseminarierne er faldet. Det er Rektorforsamlingens holdning, at det er en god og naturlig ting, at brugerne har indflydelse på, hvilke kurser der udbydes. Hvem skulle ellers vide, hvad der er brug for, spørger Knud Erik Bang retorisk.

- De fleste af de skoler, jeg kender, har en femårsplan for de fagområder, de vil styrke med efter- og videreuddannelse. Der er ikke tale om, at man udelukkende satser på temaer, der er oppe i tiden. Men der er jo ikke noget galt ved, at, når man får en sag som læserundersøgelsen, kommunerne så omprioriterer, og sender flere lærere på læsekurser.

I øvrigt mener han, at samarbejdet mellem de ni lærerhøjskoleafdelinger og lærerseminarierne bør udbygges, og at samarbejdet imellem seminarierne indbyrdes bør intensiveres.

- Det er nødvendigt at tænke i større baner og have et større apparat at trække på, så man bedre kan kanalisere penge og lærerkræfter hen, hvor der er brug for det. Det ville også skabe større faglige miljøer, som vil være med til at sikre den faglige kvalitet i efteruddannelsen.

Jørn Mohr, der er formand for De studerendes Råd ved Danmarks Lærerhøjskole, har svært ved at fåøje på en reel konkurrence på efteruddannelsesmarkedet.

- Der er kun ganske få steder, hvor man udbyder kurser uden at koordinere. Desuden kan seminarielæreren ganske ofte være den timelærer, som Danmarks Lærerhøjskoles afdeling bruger på sine kurser, hvor man har fastprisaftaler. Så det, der i virkeligheden er tilbage at konkurrere om, er kursernes varighed, siger han.

Foruden at være formand for De studerendes Råd er Jørn Mohr amtskredsformand i Frederiksborg Amt og kredsformand for Birkerød Lærerkreds. Og med alle tre kasketter på har han tre fællesønsker, når det drejer sig om lærernes efter- og videreuddannelse.

- Mit første og vigtigste ønske er, at man giver sig tid til at debattere efter- og videreuddannelse i alle hjørner af Lærerforeningen - helt ud i lærerværelserne. Og at man nedsætter efteruddannelsesudvalg i den enkelte kommune eller på den enkelte skole for at finde ud af, hvem der skal have efteruddannelse og i hvad.

- Mit andet ønske er, at udbyderne trods deres modsætninger finder et varigt og stabilt samarbejde. Og dette på trods af VEU-reformens (Voksen- og Efteruddannelsesreformen, redaktionen) næsten religøse tro på konkurrence selv i lukkede uddannelsessystemer.

- Mit tredje ønske går ud på, at de to andre ønsker opfyldes i god tid, før billedet forstyrres af, at lærerne måske går over på nye lønformer, hvor efteruddannelsen bliver et element i lønfastsættelsen. Hvis den bliver adgangsbillet til højere kvalifikationsløn, kan man risikere, at der fra nye udbydere bliver faldbudt hurtige og billige kurser, hvor hovedformålet er at opnå en forøgelse af lønnen, påpeger Jørn Mohr.

Hans holdning til, at Lærerhøjskolen bliver omdøbt til universitet, er ambivalent.

- Jeg er sikker på, at lærere i folkeskolen og forskere på Danmarks Lærerhøjskole godt kan finde hinanden både med og uden en navneændring. Men det er mere politisk korrekt både nationalt og internationalt med navnet Danmarks Pædagogiske Universitet.