60.000 flere årselever på voksen- og efteruddannelse. Det var en af Socialdemokratiets største mærkesager, efter at Poul Schlüter januar 1993 havde givet regeringsstafetten videre med en flov tamilsmag i munden. Følgelig blev et udvalg - Kjærsgaard-udvalget - nedsat oktober samme år, bestående af Arbejds- og Undervisningsministeriet og arbejdsmarkedets parter, der skulle reformere voksen- og efteruddannelsesområdet. Finansministeriet sad ved bordenden.

Bordende-ministeriet argumenterede lidenskabeligt for en markedsorienteret model med efterspørgselsstyring, hvorimod Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) gik ind for fortsat planøkonomi og rammestyring. Finansministeriet accelererede nu mødefrekvensen, og 12 økonomer fra ministeriet tæppebombede udvalget med ti kilo papir fyldt med tal og statistik, tilsyneladende for at få anti-liberalisterne til at bryde samme og overgive sig.

Det lykkedes imidlertid ikke, uenigheden var stadig lige stejl, og Kjærsgaard-udvalgets trebindsværk - den hidtil mest omfattende beskrivelse af uddannelsesindsatsen i Danmark - kunne ikke bruges som reformoplæg.

Så i september 1995 blev der i Finansministeriet nedsat et hasteudvalg, der simpelt hen ignorerede det oprindelige nej-flertal og skar tingene klart til. Hvorpå Poul Nyrup Rasmussen i sin åbningstale i Folketinget oktober 1995 fremlagde en plan om brugerbetalt efteruddannelse.

Voksen- og efteruddannelsesreformen blev herefter driblet igennem finansloven sammen med De Konservative. Socialdemokraterne måtte dog betale med udvidelsen på de 60.000 årselever, der var deres oprindelige politiske målsætning for projektet. De Konservative ville ikke være med til den side af sagen.jvo