Debat

Den skæve debat

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Fraværet af den almindelige lærer i den altid intense debat i dagspressen om folkeskolen undrer mig mere og mere.

Hvorfor er det så uendeligt få, der er på banen?

Vi er dog cirka 60.000 af slagsen, der underviser i praksis! Det kan vel næppe være fordi, alt synes at være fryd og gammen! Hvis man da skal tro de udmeldinger, der smides på bordet i hverdagen! Og det kan heller ikke være fordi, vi betragter det at arbejde i praktikken med deraf følgende direkte kendskab, erfaring og indblik til og i folkeskoleforhold som diskvalificerende.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Men det forekommer mig, at det er, som vi på forhånd accepterer, at politiske/pædagogiske vip's (very important persons) har patent på overblikket - bestemmer indholdet og fører ordet!

For det er dem, der altid sætter dagsordenen. Afgør, hvad der er relevant at debattere!

Vor egen organisation DLF har jeg opgivet i det stykke. Den er udviklingsfikseret indtil det morbide - og selvudslettende som en sort amme før slaveriets ophævelse - i forhold til vore modparter.

Mens det nærmer sig omsorgssvigt, når det handler om lærernes psykiske arbejdsforhold. Faktisk kunne man godt få den tanke, at organisationen er flintrende ligeglad, selv om den udmærket ved - eller burde vide - at alt for mange folkeskolelærere hænger i tovene - bogstaveligt talt!

Derfor er det tvingende nødvendigt, at vi 'blander' os i debatten i dagspressen - massivt!

For lærernes tavshed er det politisk/pædagogisk overDanmarks styrke!

Niels Christian Christensen

Bagterpskolen, Hjørring

Powered by Labrador CMS