De unge, der ser mest tv, er også dem, der læser flest bøger. Det dokumenteres af den første kvantitative undersøgelse af børns og unges samlede mediebrug nogensinde herhjemme. Undersøgelsen, der er foretaget af Center for Ungdomsmedier som et grundforskningsprojekt med støtte fra Statens Humanistiske Forskningsråd, afliver en række myter om unges mediebrug.

En af dem er, at brug af de elektroniske og digitale medier virker passiviserende på de unge. Det er ikke tilfældet.

- De unge er aktive på alle områder - både i den virtuelle og den reelle verden. Det stiller skolen over for en stor udfordring, mener dr.phil og centerleder Kirsten Drotner. Som forsker ved Institut for Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet har hun været med til at koordinere forskningsprojektet om børns og unges medievaner.

- Der ligger en stor opgave for skolen i at give børn og unge nogle grundlæggende redskaber til at forstå og handle i forhold til den medievirkelighed, der er en så fundamental del af vor moderne kultur.

- Lærerne i folkeskolen skal ikke undervise i medier i skolen, fordi børnene bruger lang tid på dem, eller fordi børnene synes, de er spændende! Lærerne skal undervise i medier, fordi de er blevet et stadig vigtigere led i det at kunne begå sig som voksen i vores samfund. Det gælder arbejdsmæssigt, politisk, kulturelt og individuelt, siger hun.

- I dag får børn og unge de fleste af deres medieerfaringer i fritiden. Det vil sige, at erfaringerne sker individuelt og uformelt, mens der kun i meget ringe omfang er mulighed for at gøre disse medieerfaringer til genstand for fælles systematiske læreprocesser.

- I og med at skolen forholder sig yderst begrænset indholdsmæssigt til medier, efterlader man alle medieerfaringer til den enkelte elevs individuelle bearbejdning. Da trykpressen blev opfundet af Gutenberg, begyndte velmenende borgere at diskutere, om man skulle lære bønderne at læse og skrive. I dag står vi i en lignende situation, hvor vi som voksne har både magt til og ansvar for at afgøre, i hvilket omfang børn og unge skal kunne læse og forstå billeder og lyd, siger Kirsten Drotner.

- Det er vanskeligt at finde nogen, der i ramme alvor mener, det er negativt at unge får 'det lille kørekort i computerkundskab'. Men de øvrige medier - film, tv, radio, video og de trykte medier - har ikke samme uddannelsespolitiske bevågenhed. De forlenes traditionelt set med afslapning, underholdning og pacificering - og det er måske den største hindring: at voksne gør massemedier til underholdning! Det er i hvert fald en hindring for at tage disse medier alvorligt i en principiel uddannelsesmæssig sammenhæng.

- I modsætning til indførelsen af computeren i skolen behøver mediekundskab ikke engang at være en dyr fornyelse. Den største hindring er ikke penge, men mange voksnes egen forståelse af og prioritering af den moderne mediekultur, mener Kirsten Drotner.

- Der er ikke noget, der hedder mediekundskab i den nye seminarielov. Det er en ren 'Catch 22' , at lærerne ikke kan have mediekundskab på linie. Det bider sig selv i halen, siger hun.

- En del navnlig yngre lærere har henvendt sig til mig, fordi de er meget interesserede og gerne ville have nogle redskaber til at lære børn om medierne. Men man kan ikke indføre det som fag, fordi der ikke findes noget liniefag i emnet på seminariet, og man kan ikke have det som liniefag, fordi der ikke er et tilsvarende fag i folkeskolen, som hedder mediekundskab. Dér ligger der virkelig en udfordring, siger Kirsten Drotner.

Annette Wiborg er freelancejournalist.

Aktive unge

Undersøgelsen af børns og unges mediebrug har omfattet mere end 2.000 børn og unge mellem 15 og 18 år. Den viser, at brugen af tv og computer ikke gør de unge passive.

- Undersøgelsen viser, at næsten alle ser tv hver dag, to timer og 50 minutter i gennemsnit. Drengene lidt mere end pigerne og begge køn mest i weekenderne. De ser primært TV2 og foretrækker spillefilm, musikvideoer, ungdoms-tv og sport. De film, de ikke har tid til at se på dagen, optager de på video. Hveranden (56 procent) ser mellem nul til to timers video om dagen. Og de mener - ikke overraskende - næsten alle sammen (89 procent), at 'børn og unge kan lære meget af at se tv og video'.

- Når de ikke ser tv eller video, hører de musik på cd-afspilleren (som 96 procent har derhjemme), hører radio (to timer hver dag som gennemsnit) eller læser.

- Næsten halvdelen af de unge læser avis dagligt, og fra de er 15 år til de er 18, stiger andelen fra 36 til 60 procent daglige avislæsere! Det er drengene, der er de hyppigste avislæsere. Til gengæld er det pigerne, der læser flest bøger. 30 procent af de unge læser i en skønlitterær bog (ikke lektier) hver måned og 13 procent en faglitterær. 20 procent af pigerne og 16 procent af drengene læser hver dag.

- De 15-18-årige er også flittige til at bruge computeren. 36 procent bruger den dagligt, mens kun seks procent aldrig bruger computer.

- Samtidig dyrker de unge sport som aldrig før. 72 procent af både drengene og pigerne dyrker sport eller anden form for motion, mens det i 1987 kun var 64 procent. Flere end nogensinde spiller på et instrument eller synger (mere end en tredjedel), dyrker aktiviteter i en klub eller forening (17 procent), og de har også tid til at være sammen med vennerne hver dag (64 procent).

Kirsten Drotner og Karen Klitgaard Povlsen (redaktører): 'Tankestreger - Nye medier, andre unge', Borgen /Medier. 175 sider, 198,00 kr.

Torben Fridberg med flere: 'Mønstre i mangfoldigheden - 15-18-åriges mediebrug i Danmark', Borgen/Medier, 139 sider, 148,00 kroner.